Kommunal donation på vej til julemærkehjem

Kommunal donation på vej til julemærkehjem

26. september 2015 - kl. 14:43 - af

Når Økonomiudvalget holder næste ordinære møde den 30. september, skal udvalget bl.a. drøfte en ansøgning fra Julemærkefonden om tilskud til drift af de 4 julemærkehjem.

Julemærkehjemmene hjælper hvert år omkring 750 udsatte danske børn i alderen 7-14 år til en bedre tilværelse. Børnene, der ofte er overvægtige og ensomme, får selvtillid, lærer at tackle mobning og taber sig. De får kort og godt en positiv retning i livet.

Frederikshavn Kommune har hidtil støttet hjemmene med 25.000 kr. årligt og købt julemærket til kommunens frankeringsmaskine.

Kommunaldirektøren indstiller, at kommunen atter støtter med 25.000 kr. Beløbet kan finansieres af Økonomiudvalgets dispositionskonto.

De 4 julemærkehjem er placeret i Fjordmark ved Kollund i Sønderjylland, i Hobro, ved Kildemose i Ølsted og ved Skælskør på Sjælland. I 2017 venter Julemærkefonden at kunne åbne et femte hjem. Placeringen bliver i Roskilde, hvor koncernen i efteråret 2014 købte den oprindelige husholdningsskole Haraldsborg.

Dronning Margrethe
Det første julemærke – i øvrigt det første i verden – udkom i 1904 efter en idé af postmester Einar Hobøll. I år er det 150 år siden, Einar Holbøll blev født. Dette års julemærkekunstner er Dronning Margrethe. Motivet for julemærket afsløres den 28. oktober ved en begivenhed på Københavns Rådhus. Her deltager også Kronprinsesse Mary, der er protektor for Julemærkefonden.

 

Tekst af Per Rye

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunal donation på vej til julemærkehjem' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger