
Frederikshavn kommune skal modtage 204 flygtninge i 2015
25. september 2015 - kl. 9:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ideen med kvotefordeling af flygtninge er, ifølge Udlændingestyrelsen, at flygtningene skal fordeles jævnt ud over hele landet for at styrke integrationen.
Dog skal kommuner som København, Brøndby og Ishøj ikke modtage nogen flygtninge i 2015, da der i forvejen bor mange udlændinge, skriver JP Århus.
Det er Udlændingestyrelsen, der fastsætter kvoterne for, hvor mange flygtninge den enkelte region og kommune skal modtage. Det sker ud fra beregning af befolkningstørrelse, andelen af indvandrere og flygtninge samt antallet af familiesammenførte udlændinge.
Kvoterne for 2016 vil ligesom i 2015 betyde, at 12.000 flygtninge skal fordeles mellem de 98 danske kommuner. Hvor mange hver enkelt kommune skal modtage, er endnu ikke fastlagt, hvorimod regionskvoterne for fordelingen af flygtninge i 2016 er fastlagt, og her skal Region Nordjylland modtage i alt 1.724 flygtninge.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn kommune skal modtage 204 flygtninge i 2015' til en bekendt