Sidste chance for at indsende trafiksikre ideer

Sidste chance for at indsende trafiksikre ideer

21. september 2015 - kl. 10:21 - af

Faerselsuheld TrafikcenterAnsøgningsfristen for at søge GF Trafikpris er den 9. oktober 2015 og derfor opfordrer GF Forsikring lokale nordjyske ildsjæle til at skynde sig at søge økonomisk støtte til gode trafikideer, der kan fremme trafiksikkerheden.

 

– Mange vendelboere har gode ideer til indsatser, der kan gavne trafiksikkerheden i Danmark og ofte udspringer disse i konkrete trafikale udfordringer fra lokalområdet. Men ofte kan økonomien være en udfordring for at kunne omsætte ideen i praksis, fortæller Formand Jens Jørgen Vinther, fra GF Nord.

Det er GF Forsikrings fond, der står bag GF Trafikpris, der har til formål at støtte lokale trafikprojekter og forbedre trafiksikkerheden i Danmark. Med GF Trafikpris åbnes der op for at helt almindelige borgere kan byde ind med et projekt og dermed få økonomisk hjælp til at omsætte nogle af de mange gode ideer til praksis.

Flere penge i år
– GF Forsikrings fond har i år forhøjet puljen til 400.000 kroner til at belønne aktiviteter og lokale ildsjæle, der gør en aktiv indsats for trafiksikkerheden. Som noget nyt kan man også nominere en anden til prisen som årets trafik-ildsjæl og her følger der 10.000 kr. med.

– I begge tilfælde er den økonomiske støtte et velfortjent skulderklap og anerkendelse af mennesker, der går foran med et godt eksempel, forklarer Jens Jørgen Vinther og fortsætter:

– Der kan gives økonomisk støtte til eksempelvis debatmøder, oplysningskampagner og undervisningsmateriale og prismodtagerne kan være alt fra borgergrupper og private initiativtagere over lokale foreninger og interesseorganisationer til skoler og forskere, slutter Jens Jørgen Vinther.

For at komme i betragtning til GF Trafikpris skal man gå ind på www.gftrafikpris.dk og beskrive en aktivitet/et projekt/en ide, der gerne:

  • har et relevant trafiksikkerhedsmæssigt mål – og/eller en effekt
  • har et lokalt afsæt med potentiale til større udbredelse – regionalt/nationalt
  • fungerer som hjælp til selvhjælp
  • hjælper til at dokumentere et problem og anvise løsninger
  • er udtryk for nytænkning og ikke blot kopiering af kendte aktiviteter

Nominer en anden til årets trafik-ildsjæl
Kender man en lokal ildsjæl, som man synes fortjener et skulderklap for deres indsats for trafiksikkerheden i Vendsyssel, kan man nominere vedkommende til titlen ”årets trafik-ildsjæl”. Her følger der 10.000 kroner med og der kåres op til otte ildsjæle fordelt over hele landet: Fra Nordjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland over Fyn, Lolland-Falster, Sjælland og hovedstadsregionen til Bornholm.

Sådan fordeles pengene
I alt 300.000 kroner fordeles til en række projekter, der i form af konkrete aktiviteter medvirker til at fremme trafiksikkerheden lokalt, regionalt eller nationalt.

Med 20.000 kroner hædres årets bedste trafikide. Det er en innovativ ide, der endnu ikke er realiseret, men som har et potentiale til at kunne løse trafiksikkerhedsproblemer.

8 x 10.000 kroner gives til en lokal ildsjæl, der fortjener et skulderklap for sit engagement i trafiksikkerheden.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sidste chance for at indsende trafiksikre ideer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER