Stramt budget betyder færre ansatte i Region Nordjylland

Stramt budget betyder færre ansatte i Region Nordjylland

17. september 2015 - kl. 13:55 - af

aalborg_sygehus_nord_600x250Hurtigere udredning, kortere ventetid til behandling og øget indsats mod kræft. Det er resultatet af det budgetforlig, som syv af partierne i Regionsrådet har indgået. Budgettet bærer præg af, at regionens økonomi er under voldsomt pres blandt andet på grund af stigende medicinudgifter.

Regionen Nordjyllands budget 2016 betyder et skarpt politisk fokus på at styrke regionens indsats med blandt andet 50 mio. kroner til kortere ventetider, hurtigere udredning samt kræftområdet:

– Patienter i Nordjylland skal opleve effektive patientforløb uden unødig ventetid. Derfor sætter vi ind på disse områder. Samtidig sætter vi klare og tydelige mål for indsatsen, så vi kan følge op på, om vi når i mål, siger Ulla Astman.

Regionens økonomi er under pres på grund af stigende medicinudgifter og et fald i statens bloktilskud til Nordjylland.

– Det betyder, at vi står i en meget svær situation, hvor vi skal finde midler til den dyre medicin og andre udgifter inden for vores eksisterende budgetter, siger Ulla Astman.

I alt budgetterer regionen med 165 mio. kroner ekstra til medicin i forhold til 2015. Hertil kommer en række prioriterede områder så som kræft, ventetider, IT og forskning. I alt er der nye og øgede indsatser for i alt cirka 300 mio. kroner.

Finansieringen findes blandt andet ved besparelser på sygehus og administration. Sygehusene skal spare cirka 200 mio. kroner, og administrationen skal spare 22 mio. kroner.

Hovedoverskrifterne for besparelserne er mindre spild, bedre tilrettelæggelse af arbejdet og omlægning til ambulant behandling.

– Men når vi skal finde en så stor besparelse, kan det ikke undgås, at der vil ske personalereduktioner både på sygehusene og i administrationen, siger Ulla Astman.

Regionsrådsformanden vil ikke sætte tal på antal afskedigelser. Det afhænger af lokale prioriteringer og muligheden for at gennemføre personalereduktioner på andre måder end ved afskedigelser.

– Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sætte tal på. Men det vil kunne mærkes. Opgaven for ledere og medarbejdere er så at holde fokus på kerneopgaven og på arbejdsmiljøet i en svær tid, siger Ulla Astman.

En særlig del af budgettet handler desuden om byggerier. Her vil regionen i 2016 bruge 340 mio. kroner på det nye universitetshospital. Samtidig påbegyndes en udbygning af psykiatrien ved det nye universitetshospital.

– Vi prioriterer politisk at skabe moderne og gode rammer for både sygehuspatienter og psykiatrien. Vi løfter også Sygehus Vendsyssel med renovering og de medicinske sengeafsnit på Sygehus Thy-Mors, siger Ulla Astman.

For Regional Udvikling har politikerne haft en særlig udfordring på grund af stigende udgifter til kollektiv trafik og færre midler.

– Den kollektive trafik er helt central for at skabe vækst og sammenhæng i vores landsdel. Vi øger bevillingen, men det betyder, at vi må spare andre steder, siger Ulla Astman

Bag budgetforliget står syv partier i Regionsrådet.

Budgettet 2. behandles i Regionsrådet tirsdag 29. september.

Nøgletal
Øgede udgifter sundhed:
Tilskudsmedicin: 85 mio. kroner
Sygehusmedicin: 80 mio. kroner
Kræftområdet, udredningsret og behandlingsgaranti: 50 mio. kroner
Spydspidsfunktioner: 10 mio. kroner

Anlæg:
Nyt Aalborg Universitetshospital: 340 mio. kroner
Øvrige anlægsopgaver: 211 mio. kroner

Omstillinger og besparelser:
Rammebesparelser sundhedsområdet: 200 mio. kroner
Besparelse administration: 22 mio. kroner
Konkrete besparelser: 83 mio. kroner

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stramt budget betyder færre ansatte i Region Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER