Sæby Apotek informerer om ørevoks

Sæby Apotek informerer om ørevoks

13. september 2015 - kl. 0:03 - af

Foto - oerevoksØrevoks er en del af kroppens immunforsvar og det har en række gavnlige egenskaber. Men hvis ørevoks hober sig op i øregangen, kan det føre til nedsat hørelse, smerte, ringen for øret (tinnitus), svimmelhed og et kløende ubehag.

Et udbredt problem
Det er individuelt, hvor meget ørevoks vi producerer. Gener med ørevoks er en ret udbredt årsag til at søge læge eller gå på apoteket. Et studie har påvist, at 10 % af alle børn, 5 % af normale raske voksne, op til 60 % af ældre på plejehjem og 35 % af mentalt tilbagestående personer havde tilstoppede øregange på grund af ørevoks[1].

Gavnligt ørevoks
Ørevoks kan sammenlignes med eksempelvis næsehår, øjenvipper, slim og spyt, der fra kroppens side hjælper med at beskytte os mod infektioner. Ørevoks smører vores øregange med et bakteriedræbende og vandskyende sekret, og det hjælper med til at holde støv, bakterier og andre fremmedlegemer ude af øret.

Øregang renser sig selv
Fra naturens hånd er øregangen selvrensende. Det betyder, at ørevoks under normale omstændigheder flyder ganske langsomt ud af øret helt af sig selv og let kan vaskes bort. Hertil kan man bruge et håndklæde, vaskeklud, køkkenrulle eller lignende til at fjerne den overflødige ørevoks.

Farvel til vatpinden
Vokspropper i ørerne kan skyldes kraftig hårvækst i øregangen, en smal øregang eller en s-formet øregang. Høreapparater kan også påvirke dannelsen af ørevoks. Vatpinde gør mere skade end gavn:

– Hvis du klør eller piller dig i ørerne med for eksempel vatpinde, vil dette også øge produktionen af ørevoks, og du risikerer at presse voksen sammen til en klump i bunden af øregangen. Ny ørevoks vil da lægge sig på denne klump, sådan at den til sidst aflukker hele øregangen. Når dette sker, bliver du lige så dårligt hørende, som når du holder dig for øret. I sjældne tilfælde kan det give betændelse og smerter i øregangen, lyder ekspertrådet fra ørelæge Lars Holme Nielsen[2].

Sådan fjernes ørevoks
Som regel fjerner ørevoksen sig selv, da denne afstødes som små flager, der kommer ud gennem øregangen. Vokspropper skal til gengæld skylles ud med en opløsning, der frigør ørevoksen fra øregangen. Din praktiserende læge kan også skylle dine ører eller suge voksen væk med et øresug – begge dele med kontrol af et særligt otoskop, der kan se, om voksen vitterligt er fjernet. Er du bruger af høreapparat, bør du ikke selv fjerne ørevoksen, men overlade det til en ørelæge.

Få råd på apoteket
Hent gode råd, vejledning og produkter til fjernelse af ørevoks på apoteket. Her står faguddannet personale klar i skranken til at fortælle dig alt om forebyggelse og behandling af ørevoks:

­– På apoteket tilbyder vi en bred vifte af midler mod ørevoks. Der findes øredråber eller ørespray, der kan blødgøre og løsne de hårde vokspropper. Herefter kan det blødgjorte materiale let skylles ud med en øresprøjte, som naturligvis også fås på apoteket. Nogle produkter indeholder også en plejende olie, der hjælper med at genetablere ørets rensefunktion

Gode råd om ørevoks:

• Brug aldrig vatpind eller lignende i øret. Det kan gøre skade og gavner aldrig.

• Vælg håndklæde, vaskeklud, køkkenrulle eller lignende til at fjerne overflødig ørevoks

• Køb godkendte midler på apoteket til forebyggelse og behandling af ørevoks

• Lær at skylle ørerne selv efter lægens anvisninger

• Undlad at pille i øret

• Søg læge, hvis du får smerter eller udflåd fra øret

• Få renset øret jævnligt ved en speciallæge, hvis du bruger høreapparat

 

 

Kilder: www.netdoktor.dk, www.sundhed.dk og www.dagenssundhed.dk.

 

[1]Roeser RJ, Ballachanda BB. Physiology, pathophysiology, and anthropology/epidemiology of human earcanal secretions. J Am Acad Audiol 1997; 8: 391-400.PubMed

[2] Se artiklen “Ørevoks” på www.sundhed.dk (patienthåndbogen).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek informerer om ørevoks' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER