Skal du også til Åbent Landbrug?…

Skal du også til Åbent Landbrug?…

11. september 2015 - kl. 12:11 - af

AabentLandbrug02Vil du give dine børn en oplevelse, der ikke findes i en app store? Så kom på landet søndag den 20. september kl. 10-16, når hele Danmarks spisekammer åbner stalddørene til Åbent Landbrug. Landmænd over hele landet tager imod børn og voksne, der gerne vil vide mere om, hvor maden kommer fra.

Rundt om i hele landet bliver der på søndag mulighed for at opleve køer, kalve, grise, mink, kødkvæg, malkegeder, får, høns, samt frugt- og grøntsagsproduktion, når landmænd åbner dørene kl. 10-16. Alle er velkomne, og det er gratis.

Her på egnen er der åben gård med følgende produktion – køer og kalve.

hos:
Mariane Brix og Finn Bach
Dronningholm
Dronningholmsvej 78, Kettrup
9690 Fjerritslev 

Klovborg
Taksvej 45, Øster Brønderslev
9700 Brønderslev 

Torsten Nørgaard
Nørrevej 14 Lyngså
9300 Sæby 

Nr. Haugaard
Lønstrupvej 489 Vennebjerg
9800 Hjørring                       

Åbent Landbrug er en enestående lejlighed for både børn og voksne til at blive klogere på, hvor og hvordan dyrene på landet lever, hvordan afgrøderne på markerne kommer ind i laden sidst på sommeren, og hvordan maden ser ud, inden den havner på spisebordet.

– Vi vil gerne, at alle danskere er lige så stolte over landbruget, som vi landmænd er. Derfor inviterer vi alle til at se, hvordan vi i et moderne effektivt landbrug producerer fødevarer af høj kvalitet, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

I løbet af dagen kan besøgende klappe dyrene, tale med landmanden, få smagsprøver, høste friske grøntsager og købe lokale fødevarer fra gårdbutikkerne.

Besøget ved Åbent Landbrug er et blik ind i en moderne fødevareproduktion, hvor teknologi og robotter er en del af landmandens hverdag til gavn for både dyrevelfærden og fødevaresikkerheden.

Allerede nu kan du på www.aabentlandbrug.dk finde oplysninger og detaljer om de deltagende gårde.

Følg også Åbent Landbrug på facebook.com/aabentlandbrug

Åbent Landbrug koordineres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Landbo- og Familielandbrugsforeninger, Arla, Mammen Mejeri, Thise Andelsmejeri, Naturmælk, Danish Crown, Tican, Kopenhagen Fur, Hedegaard og Dansk Gartneri.

I 2014 fik mere end 86.000 besøgende en spændende og lærerig dag på de åbne gårde.

www.aabentlandbrug.dk kan man finde gårde over hele landet, der åbner stalddøren i forbindelse med Åbent Landbrug den 20. september 2015.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal du også til Åbent Landbrug?...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER