
Wiberg Strik har lige fejret sin fødselsdag
7. september 2015 - kl. 9:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er nu 1 års siden Britta Wiberg Pedersen, åbnede Wiberg Strik, Vestergade 13 i Sæby.
Hun fortæller: ”Jeg er uddannet beklædningsoperatør og folkeskolelærer, derudover har jeg altid været kreativ. Jeg har snuset til knipling, orkis, gimpning, hakning og hækling, men det er strikkepindene, der trækker mest. Butikken har været min drøm i flere år, og i sommeren 2014 fandt jeg det rigtige lokale, som lige var det, jeg skulle bruge.
Butikken får hele tiden nye spændende garner og andet tilbehør, og jeg holder mig ajour ved at tage på messer minimum 2 gange om året”.
Trods det at forretningen kun har eksisteret i et år, er Wiberg Strik nomineret til Danmarks dejligste garnbutik 2015 i Hendes Verden.
Bladet fortæller, at de gerne vil være med til at belønne de forretninger, der ude i landet giver deres læsere nogle dejlige oplevelser, når man skal købe materialer til håndarbejder, så derfor beder de om hjælp til at sætte fokus på landets mange små skønne garnbutikker ved at nominere ens personlige favorit til konkurrencen om Danmarks dejligste garnbutik.
Det kan man gøre frem til tirsdag den 15. september 2015. Vinderen af ”Danmarks dejligste garnbutik 2015” vil blive offentliggjort i uge 43.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Wiberg Strik har lige fejret sin fødselsdag' til en bekendt