Lene Kappelborg ansat hos Erhvervshus Nord

Lene Kappelborg ansat hos Erhvervshus Nord

7. september 2015 - kl. 15:39 - af

Lene Kappelborg_spejlvErhvervshus Nord har ansat tidligere turistdirektør Lene Kappelborg som ny erhvervskonsulent til at booste indsatsen på vækstsporet energi i samarbejde med Energibyen Frederikshavn.

Energi er et prioriteret vækstspor i Frederikshavn Kommune, og nu boostes indsatsen på området med ansættelsen af en ny erhvervskonsulent med fokus på energi hos Erhvervshus Nord. Den nye konsulent er Lene Kappelborg, der kommer fra et job som turistdirektør i Turisthus Nord.

– Turisterhvervet er kendetegnet ved mange små og mellemstore ejerledede virksomheder. Den struktur gør sig også gældende inden for energi særligt inden for byggeri, som bliver et fokusområde. Lene kan derfor bruge sine erfaringer, og hun kender i tillæg sammenspillet mellem det offentlige og private og mulighederne i de regionale vækstprogrammer. Jeg glæder mig derfor over, at vi får en ressourceperson som Lene med på holdet, som jeg har stor faglig respekt for, siger Niels Bay Christensen.

Lene Kappelborg er foreløbigt ansat på en seks måneders kontrakt. Hun skal i sin ansættelse arbejde bredt med relevante energiprojekter og med strategien for energiindsatsen i samarbejde med Energibyen Frederikshavn. Et af de projekter, der nu sættes fokus på med tilføjelsen af en ekstra ressource, er markedet for energirenoveringer af private boliger. Der ligger et stort uløst potentiale for vækst og arbejdspladser hos de lokale håndværkere, hvis behovet bliver aktiveret. Et andet fokusområde bliver konsortiedannelser blandt energivirksomheder i kommunen, så de kan byde på større opgaver.

Lene Kappelborg glæder sig til at gå i gang med de nye arbejdsopgaver:

– Jeg er ikke i tvivl om, at energisporet er en vigtig del af fremtiden – både for vores erhverv og for os som samfund generelt. Vi har som kommune defineret energi som et vigtigt indsatsområde, og det ser jeg frem til at understøtte i forhold til den erhvervsmæssige del. Det bliver spændende at arbejde med en anden type af virksomheder på tværs af vores kommune, og ikke mindst være med til at se nye vinkler og muligheder for samarbejde, siger Lene Kappelborg.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lene Kappelborg ansat hos Erhvervshus Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER