Bob Dylan koncert i Lyngså kirke…

Bob Dylan koncert i Lyngså kirke…

6. september 2015 - kl. 0:21 - af

Koncerten finder sted torsdag 24. september i Lyngså kirke med start 19.30.

Bob Dylan kommer desværre ikke selv til stede, men fem musikere vil fortolke ”Dylans Gospel Revisited”, som betyder Evangeliet ifølge Bob.

Musikerne er på trommer Jens Bech Vestergaard, Henrik Bay Møller spiller bas, Kasper Petterson guitar, Gorm Vestergaard spiller på tangenter, og på vokal og guitar er det Jens Lomborg.

Bob Dylan er en amerikansk musiker og sangskriver, der er født 24. maj 1941 i Duluth i staten Minnesota i USA. Han er døbt Robert Allen Zimmerman og er altså i dag 74 år gammel..

I begyndelsen af 1960´erne blev han en af de førende kunstnere, indenfor den nye folkemusik.

Han regnes for, gennem sine mange eksperimenter med sammenblanding af rockgruppens besætning med sit eget musikalske udgangspunkt, som stifteren af folkrock. Med et stort antal klassiske sange er han en af de mest indflydelsesrige musikere i rockhistorien. Med sine surrealistiske tekster og sin unikke stemmeføring ændrede han synet på, hvad der synges om, og hvad der synges.

Som 19 årig forlod Bob Dylan universitetet i Minnesota uden eksamen og tog til New York. Her blev han hurtigt en del af det blomstrende folkemusikmiljø på kaffebarerne i kunstnerkvarteret Greenwich Village.

Bob Dylan bliver religiøs
Under en koncert i Californien i 1978 samlede Bob Dylan et kors op på scenekanten, og det gemte han. Siden har han forklaret, at få dage efter havde han en stærk oplevelse af Jesu nærvær. – Herrens herlighed væltede mig omkuld og samlede mig op, forklarede han. Denne oplevelse medfødte, at han i 1979 blev døbt, og samtidig skrev han en hel række nye sange, som man bedst kan betegne, som moderne gospelrock. Bob Dylan bekendte sig nu til Jesus helt åbenlyst, og i sine stærke sangtekster udfordrede han nærmest sit publikum. Herefter solgte han millioner af gospelalbums. Hans optræden i disse år var præget af glæde, som ikke er set før eller siden i hans lange karriere.

Lyngså kirke kan rumme omkring 140 personer, og der forventes fuldt hus og publikum en flot koncertoplevelse.

Tekst Cille Strøm.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bob Dylan koncert i Lyngså kirke...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger