Hurra – Vi har fået SAFnet (Sæby Antenneforening)

Hurra – Vi har fået SAFnet (Sæby Antenneforening)

8. juli 2015 - kl. 11:57 - af

laeserbrev_hav_600x250Tja, hvad skal man mene om dette. Vi blev tvunget til at skifte til SAFnet, idet vores gamle YouSee aftale blev kollektivt opsagt og muligheden for at forsætte ikke var tilstede , da Sæby Antenneforening ejer nettet. Nå, så var der ikke andet at gøre end at komme i gang med SAFnet, selv om vi mistede nogle goder som vi havde og det var adgang til YouSee Play TV & Film og YouSee Play Musik som jeg brugte en del og at vi skulle skifte e-mail adresse (til stor irritation).

Desværre er jeg ejer af en 4 uger gammel HP bærbar PC med Windows 8.1 som var i bunken, sammen med 100-150 andre HP produkter som ikke var i stand til at komme på bredbåndet. Det tog såmænd kun ca. 2 uger efter ca. 7 timers konsultation hos Support tjeneste og 4 besøg i Sæby Antenneforenings forretning og endnu engang to konsulenter (Nørder) inden dette var løst. Det viste sig at vores nye Cisco modem ikke kunne håndtere Wi-fi-kortet i HP produkter og det derved ikke var muligt at komme på. Nå, men så kører det forhåbentlig!

Nu skulle jeg sætte mailen op – men ak, min e-mail kan ikke modtage e-mail uanset hvad jeg gør. Nå endnu en tur til Sæby Antenneforenings forretning, med den besked at så kunne jeg jo prøve en krypteret udgave. Hjem igen og hvad sker ikke én dyt. Jeg kan stadig ikke modtage e-mail. For at det ikke skal være løgn, så har vores IP-telefon heller ikke virket de sidste 8 dage. Så vil nogen nok sige, har du betalt, ja der er nok penge på kontoen, så det er ikke det problem.

Nu er det lige før at røgen står ud af næseborene på mig og afsted igen til Sæby Antenneforenings forretning. Men kun for at konstatere at, nu er Sæby Antenneforening kun for Efterlønnere og pensionister og ikke arbejdende folk, da de kun har åbent kl. 9:30 – 12:30 – Hurra endnu engang.

Nu var jeg så gal i skralden at jeg promte ville bestille hos en anden bredbånds leverandør, men ak, de kommer ikke i vores område før om 1-2 år.

Nu er jeg så nød til at opsige mit frivillige arbejde i foreninger, da jeg ikke kan kontaktes via mail som er vores vigtigste redskab, ej heller ringes op på min IP-telefon og jeg har rettet alle forsikringer, banker, foreninger etc. med den nye e-mail adresse og de kan ikke kontakte mig, så man bliver nok slæbt i retten for at have undladt at betale en regning etc.

Jeg begynder efterhånden at føle at vi bor i Vandkants Danmark eller er det bare mig som er uheldig.

Jeg vil lige sige at jeg har beskæftiget mig med PC’er siden 1981, så jeg vil betragte mig at jeg er rimelig (meget) erfaren, så det er ikke det som er problemet. Support Tjenesten som man kan ringe til er ikke erfarne folk som kan andet end at lire den samme Grammofon plade af som de har lært, så der er ingen hjælp at hente.

Driften af nettet må være en Aarhus udgave, for nu virker den, nu virker den ikke o.s.v.

Til orientering, vores gamle mail hos YouSee er lukket, så nu er det hele gået fuldstændig sort og vi er i gang med fjerde uge siden vi startede og intet er løst.

Venlig hilsen

Per Jantzen
Bispevang 8
9300 Sæby

21 kommentarer til “Hurra – Vi har fået SAFnet (Sæby Antenneforening)” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

21 kommentarer til “Hurra – Vi har fået SAFnet (Sæby Antenneforening)”

  • Efter skiftet har Der kun været problemer, samt som du skriver har vi mistet en masse goder .
    Jeg har haft ringet til support nok 10 gange , samt været i butikken efter nyt modem også da de mente det var fejlen. Jeg har bestilt en 100 Mbit forbindelse men den har endnu ikke været over 10 Mbit og er Der flere apparater på går det her ned .
    Så kommer de med det nok er min installation , HALLO yousee kørte uden problemer .
    har ikke mange roser til det safnet.Det er det ringeste net til dato , vi bruger net forbindelsen fra mobilerne da det køre noget hurtigere . Men kan da ikke passe man skal betale for noget der langt fra lever op til det bestilte , man køber jo heller ikke en liter mælk der kun indeholder 1 dl . Så Sæby antenneforening spændende hjelmen nu og få styr på det , i har haft lang tid til det nu . Ellers giv os yousee tilbage for Det virkede sgu

  • René Christensen

    Hej. Kan nikke så genkendende til problemet, mit er så størst på husstandens mobil telefoner samt mit Sonos som tit!!!! mister forbindelsen. Jeg har dog stadig adgang til yousee play og yousee musik, dette må så have noget at gøre med at jeg er yousee plus kunde.
    Jeg har stadig adgang til min yousee mail og hvis den adgang fortsætter, hvorfor skulle man så skifte mail.
    Håber virkelig at man får løst problemet ellers må man kigge på andre udbydere

  • Ved os er der heller ikke det net som vi betaler for. (40/40) Og der er mange udfald på det nye net, som vi er tvunget til at have. 🙁
    Jeg tager det dog med ro, for det er jo noget helt nyt, og de skal lige have en chance for at finde ALLE fejlene (også de lille, da det er dem der er mest irriterende)
    Til Per : Få dem til at komme op til dig, og så skal de ikke køre, før det er løst.
    Til SAF : Det er det mindste I kan gøre………

  • michael christensen

    Hej
    Ja vi har også fået fornøjelsen af manglende net her på Langtvedvej, pc kører nogenlunde, men den gamle forbindelse med yousee var hurtigere, vi har nu fået 40/40 i stedet for den gamle på 15/2mb.
    men tablet og telefon er en helt anden sag kører meget dårligt, hvis de da kan fange net, det nye modem må absolut være fra den billigste hylde.
    Mvh Michael

  • Poul Sørensen

    Den gamle aftale med yousee bredbånd, kunne man bruge til at se tv på den bærbare i bilen. Det kan man ikke mere.
    Har yousee på modbilen.
    Er nu nødt til at finde en udbyder der kan levere tv der.

    Ikke optimalt kundeforhold.
    Ved ikke hvor fejlen er begravet.
    Opsætning mail. dårlig instruktion.

  • Inger Frølner

    Nu er det jo ikke alle der ønsker det elendige yousee slownet tilbage. Vi har kun oplevet en 180% forbedring af vores internet siden vi skiftede til safnet.

    Ingen udfald i forbindelsen, ingen mailproblemer, ingen router som katagorisk smider os af. Vi har endda internet i regnvejr hvilket var en umulighed ved yousee. Vores hastighed er stabil.

    Og vores yousee play virker da også stadigvæk.

  • Jan Christensen

    Tja… kan jo kun være enig.

    Havde teknikkerbesøg, der gav kablet skylden (det virkede nu ok til Yousee) og vores TV, der køre fra samme kabel kører pletfrit (hvilket de undrede sig over).
    Altså ikke kablets skyld!

    Har Canon printer men døjer på lige fod med dem, der har HP. Den fungerer ikke helt som tidligere og skal ofte have netforbindelsen gen-etableret.

    Mit modem virker ustabilt – det er simpelthen for dårlig kvalitet, så der må være nogle hos vores net-leverandør der må have ualmindelige højrøde ører.

    Så skaf da noget af ordentlig kvalitet eller opgiv.

    Når man skal køre arbejdsplads hjemmefra er kun det bedste godt nok!

    Hilsen
    Jan Christensen
    Sofie Brahes Vej 9
    Sæby

  • Jeg er sådan set godt tilfreds min hastighed 100/40 som er 94,2/38,7 på apotekervænget,men der er “klumper” i forbindelsen til min netradio og den har lidt problemer med finde nettet når den har været slukket,det var der ikke med yousee,ellers har mit net og modem virket fra dag 1,ja det er træls man ikke TV2 på min tlf.ogiPad 🙁

  • Carsten Jørgensen

    Et TIPS..
    Da man udskiftede vores MODEM med det fra SAF, stod der bl.a. at dette skulle synkroniseret med den router vi havde, så de kunne “spille” sammen.
    Nu er det sådan, at det nye MODEM er kraftigere end de vi havde fra YouSee, så jeg har frakoblet min router, da den faktisk går ind og “forstyrre” forbindelsen til SAF MODEM – det hjalp..
    Jeg vil dog rettelig sige, at Iphone og Ipad ikke er optimale, kun 2 streger, men det virker faktisk..
    Så prøv at slå jeres router fra – det er da et forsøg værd..

  • Nu er der jo mange ting man selv kan gøre, som måske kan virke på et stabil forbindelse.
    Der er stor forskel på, om man anvender WI-FI forbindelse eller en kablet tilslutning. Den sidste burde ikke give problemer, og det er på en SÅDAN forbindelse man skal måle sin hastighed, da der kan være datatab på en WI-FI forbindele mellem routeren og PC’en – og man kan normalt ikke (uden de rigtige programmer) se hvor dette datatab sker.
    Den router SAFnet tilbyder (og har udskiftet med) er af en både nyer. bedre (rent teknisk set) og mere avanceret end den YouSee normalt udstyrede os med.
    Eksempelvis tilbyder den to WI-FI net (radio frekvenser 2.4GHz samt 5 GHz) Man kan evt prøve at skifte.

    Bor man i et område med mange andre brugere af SAFnet, kan det være en fordel at prøve at ændre på radiokanalen og frekvensen. Sendestyrken er en smule højere i den nye Router, hvilket også betyder at de “forstyrrer” hinanden mere. Dermed kan det være naboen Router der forstyrer radiosignalerne på din router, hvilket betyder at man kan opleve disse fejl, der her så udmalende beskrives.

    Her hjemme havde vi nogle udfald de første 8 dage. Udfald der lige så godt kan skyldes en genopstart af computerne / netværket, som det kan skyldes routeren.
    Efter den første uges tid har ALT kørt stabilt her.
    Det der er gjort, er følgende:
    1.
    Der er valgt 5GHz frekvensen – den rækker ikke så langt som 2,4 GHz, men den bruges mindre, for det er ikke alt udstyr der understøtter denne. Det vi har i huset gør. Men 2,4 GHz’en kører parallelt, så det der ikke kan bruge 5GHz’en bruger bare 2,4’eren.
    2.
    Der er valgt en anden radiokanal end den der var indstillet fra “fabrik”
    3.
    Der er valgt et andet netværksnavn til WI-FI’en end den der var opsat fra SAFnet – dette mere af et sikkerhedsmæssigt hensyn, samt selvfølgelig en anden kode end den der var opsat fra SAFnet. Igen sikkerheden!
    4.
    Alt der kan kables (altså tilsluttes med et netværkskabel) tilsluttes således. Det gier mindre WI-FI trafik.

    Og så er der en ting man skal være meget opmærksom på, og det er at mange mobiltelefoner og Tablets springer rundt på det interne netwærks IP-adresser. Dette kan f.eks. skyldes der kommer engæst i huset med en telefon i lommen. Nettet “broadcaster” sin telstedeværelse, og selv om der ikke oprettes forbindelse, så kan en bestemt IP adresse blive blokkeret – måske den IP-adresse din egen tablet eller telefon brugte sidst den var på. Dermed skal den udveksle nyt handshake og have ny IP-adresse, hvilket igen går at det føles som om der er klumper i WI-FI’en.

    Jeg kan kun sige, at vi ikke havde andet end problemer med YouSee da vi var kunde ved dem. Vi har, ud over de 2-3 tilfælde i opstartsugen ingen problemer oplevet – OVERHOVEDET.

    Der har IKKE været nogle problemer med at tilkoble hverken SMART TV, YouSee boks eller noget som helst andet af vores “internet forbrugende” udstyr.

    SAFnet har måske gjort den fejl, at der ikke er fulgt en Teknisk hjælp “guide / manual” med til indstilling af Routeren (det er IKKE en modem).
    Altså en manual der fortæller hvordan man selv kan indstille den inden i, ved at LOGGE IND på routeren og fintune den.
    Nogle programmer har rent faktisk brug for, at man i Routeren åbner og tilegner forskellige porte til disse programmer, og sker det ikke, virker programmerne ikke.

    Endelig vil jeg da lige nævne, at i det materiale vi modtog, stod at man selv skulle rette henvendelse til YouSee, hvis man ønskede at forblive kunde hos dem. Således ville man kunne have fortsat sit abonnement der. Hvem der ejer kablerne har i den forbindelse ingen betydning. Det kan betyde en mindre merpris for “kabel leje” men det er da også den eneste.

    Vi har bestil en 40/40 forbindelse, og af de omkring 20 hastighedstest jeg har kørt på nettet siden det startede, vil jeg umiddelbart tro, at det rent faktisk også er det der vores gennemsnit – både op / ned ser stabilt ud.
    Husk når du måler at stoppe / lukke andre programmer, slå evt. Norton eller anden program fra som giver virus og / eller Firewall beskyttelse – disse ting vil påvirke i større eller mindre grad, med det påvirker.

    Til sidst, så kan jeg da nævne, at det kan være en ide, at opsætte Routeren således den “kender” de enheder der normalt er tilsluttet via WI-FI. Det man gør er at man giver hvert enkelt IP i ROUTEREN en fast opkobling til de MAC-adresser ens udstyr har. Dermed undgår man den før omtalte problem, hvis der kommer en “gæste-telefon” i huset, da hustandens udstyr nu er fastlåst til disse IP-adresser, hvorfor de ikke kommer i spil, når der kommer en gæst.
    Og lige præcis her, er det så jeg kan se SAFnet har fejlet, ved ikke at gøre folk opmærksomme på det. Ikke at gøre folk opmærksomme på hvad loginnet til Routerens opsætning er (og URI adressen) – samt en beskrivelse af hvad det er man kan – og bør indstille.

    De der har problemer med “signal styrken” kan evt prøve at dreje routeren lidt, så den antenne kommer til at vende anderledes. Eventulet flytte den lidt op.

    mvh
    Benny

  • Lars Poulsen

    Har abonnement 100/50 men Safnet har ikke endnu kunnet levere det halve på noget tidspunkt af døgnet mon ikke snart der skal skrues hastigheden så vi kan få det vi betaler for. Ringer man til supporten bliver man henvist til bestyrelsen
    (meget dårlig rådgivning)

  • Peter Klinge

    vedr:hastighedstest prøv yousee´s og ikke TDC´s der er stor forskel,det råd fik jeg i
    forretningen i Grønnegade 🙂

  • Carsten Jørgensen

    Hej Benny.
    En rigtig god beskrivelse af diverse muligheder for én eventuel løsning af “problemet” – desværre tror jeg ikke at, ret mange, er inde i “stoffet” som du er, jeg er i hvert fald IKKE, desværre!
    Jeg håber at Antenneforeningen, får lavet én “drejebog” i et meget simpelt sprog og får den lagt ud på deres hjemmeside, så man selv kunne prøve at løse kommunikationsproblemet.. – Måske kunne du være dem behjælpelig.. 🙂

  • Rene Christensen

    Til Benny: Her er brevet fra Yousee, vil gerne du viser mig muligheden for at bevare yousee bredbånd.

    Orientering om opsigelse af YouSee Bredbånd
    Efter aftale med Sæby Antenneforening, har din antenneforening valgt at
    opsige den nuværende aftale om levering af YouSee Bredbånd pr. 30. juni
    2015.
    Det betyder, at du efter denne dato ikke længere kan modtage Bredbånd fra
    YouSee. Du vil modtage nærmere information, hvis du har udstyr der skal
    returneres.
    Har du telefoni hos YouSee?
    Hvis du ønsker at beholde dit telefonnummer, skal du overflytte nummeret til
    et andet teleselskab. Det er vigtigt, at du kontakter dit nye teleselskab i god
    tid, så de kan overflytte nummeret inden 16. juni 2015.
    Ved forudbetaling
    Hvis du har betalt forud for perioden efter 30. juni 2015 for en eller flere
    produkter fra YouSee, refunderer vi beløbet hurtigst muligt.
    Har du spørgsmål vedrørende opsigelsen, bedes du kontakte Sæby
    Antenneforening.
    Du kan få yderligere information om en anden bredbåndsløsning på Sæby
    Antenneforenings hjemmeside: http://www.safnet.dk
    Venlig hilsen
    Kundeservice
    YouSee

    Og Yousee routeren kunne også køre 5,0 GHz

  • Til de der lider under, ikke at kunne få den hastighed som man har købt, så kan det måske være “kablerne” til SAFnets tilslutningspunkter. Fra den gang vi brugte MODEMS, kan man nok huske, at man talte og “kobber” – og kvaliteten af dette. Mig bekendt er SAFnet’s ledningsnet flere steder i området ved at være op i alderen – og det kan give problemer. Der burde man komme rundt til folk og måle, med en bærbar opsat til formålet. Og hvis de ikke kun levere det de lover, må de jo sætte betalingen efter det de kan levere – såre simpelt. Personligt tvivler jeg på, at de kan levere 100 Mbit over hele området. Jeg tror ikke nettet alle steder i i så god en fysisk tilstand at det kan bære det.

    Et sidste godt råd, som også stod i tilslutningsvejledningen til de nye Routere – STRAM COAXIAL kablets stik godt. Et for løst stik giver ikke tilstrækkelig god og stabil forbindelse og _kan_ være årsagen til at maksimal hastighed ikke kan opnås. Hold også alle 230V. kabler væk fra alt der har med internettet at gøre. Det kan skabe elektromagnetiske forstyrrelser, som påvirker nettet, uanset om du bruger trådløst net eller kablet net.

    @ Carsten Jørgensen
    Takker… Det var ment som en hjælp. Og ja, det er en STOR skam, at man ikke har taget sig sammen til at få lavet en DANSK MANUAL til den udleverede ROUTER. Måske er årsagen at de kan være nervøse for, at folk får “ødelagt” noget i indstillingerne. Men den hjælp man kan hente fra SAFnets hjemmeside ér under al kritik. Den opsætning man har valgt til brugernavn og kode på Routerne er tåbelige, da det muliggør nem Hacking af “naboens” router – kigger du blot én gang på naboens router, så kan du nemt tænke dig til de oplysninger der skal anvendes. Det er blot én af mine kritik punkter.

    @ Rene Christensen
    Tja, nu tager du så fat étt af brevene der kom. Hos os modtog vi to breve fra YouSee, og i det andet stod der:

    “I kan selvfølgelig bibeholde Yousee som Bredbåndsleverandør. I skal blot kontakte os direkte for en aftale. I bedes ringe direkte til Kundeservice. Der skal dog i den forbindelse regnes med, at der i visse tilfælde blive tale om at nuværende email adresser ikke kan bevares, lige som der vil være forskel på de kombinationer af priser og hastigheder der kan tilbydes, da Sæby Antenneforening har fået foreningsrabat.”

    YouSee har mig bekendt brugt 4-5 forskellige Routere (blot inden for de sidste 3-4 år). Herunder bl.a. en NetGear og en Cisco der kunne anvende 5GHz. Derfor burde det jo heller ikke komme bag på folk, at det kan være en fordel at “splitte” WI-FI forbindelserne op. Vi havde selv en gammel “slæver” af en Cisco, der IKKE havde 5GHz. Ja den tilbød heller ikke nogen form for IP-filtrering / Firewall funktion.

    Jeg vil IKKE forsvare SAFnet, for de har lavet fejl. Ingen tvivl om det, men det vi personligt i husstanden fik leveret fra YouSee var meget meget ringere. Rigtig meget ringere! Der var ikke andet end bøvl og problemer. På trods af mange henvendelser til dem, lykkedes det dem aldrig !!! at få vores forbindelse til at køre problemfrit. Routeren / routerne smed simpelthen WI-FI forbindelsen hver gang der skulle “negotiates” (altså godkendes at enheden måtte kobles på routeren) og ofte røg forbindelse til den HUB vi var koblet på (i Frederikshavns sydby) – fejl der burde have været nemme at løse, men aldrig blev det, for når “de tjekkede” (fra deres tekniske service – uden de mødte op hos os) så kunne de ikke se nogle fejl. For mig at se, så er det nøjagtig den samme elendige service, som I mener SAFNet yder. Men der flød Sæby Avis ikke over af vrede henvendelser.

    Problemer kan jeg acceptere i en opstartsfase, og det anser jeg SAFnet for at være i. Det skulle være mærkeligt om man fik det hele til at spille fra dag ét.
    YouSee derimod har leveret bredbånd i årtier, og burde have fuldstændig kontrol over det – hvilket de helt klart IKKE har haft.

    Som tidligere selvstændig EDB-konsulent ved jeg, at et problem løses nemmest, hvis alle parter arbejder sammen om at løse problemerne. Her under at give en klar og tydelig fejlbeskrivelse.

    Jeg har selv været leder af et PC-værksted, og ved at pænt over 60% af indkomne fejl er det man populært kalder en “fejl 40” – altså en brugerfejl. I denne procentdel er iberegnet “forkerte fejlbeskrivelser”.

    Jeg ser en række meget “harske opstød” mod SAFnet, som om det skulle hjælpe at skrive det i Sæby Avis. Det giver kun luft for harmen over det ikke virker, det medvirker ikke til en konstruktiv løsning. Men OK, så får man lettet trykket.

    Jeg kan også love dig, at hvis jeg en dag oplever fejl ved vores forbindelse, så skal SAFnet nok få en på hatten så det bliver rettet, men på en sådan måde, at d´tt de får af fejlmeddelelse, reelt kan bruges til noget.
    Da jeg ikke har haft fat i dem vedrørende fejl, da vi ingen har haft, kan jeg ikke udtale mig om deres kompetencer, serviceniveau eller lignende. Men jeg mener dog, at det er noget man må gå til bestyrelsen med i foreningen, og få dem til at fremskaffe teknikere eller hvad der nu skal til, for at få løst problemet. Det nytter ikke meget at skrive det her, med mindre man er sikre på, at bestyrelsen læser med her…

    Jeg skrev egentlig mit indlæg, for at det måske kunne yde lidt hjælp til nogle af de der har problemer. Ikke for at lave en stor debat ud af det. Det er skrevet ud fra mange af de fejl jeg har oplevet rundt ved mine tidligere kunder – gennem mine 25 år i branchen. Og jeg må erkende at jeg har set mange “selvbestaltede” EDB-Guruer i gennem min tid som EDB-fagmand (startede i 1984), som ikke var et PC-kørekort værdig – langt mindre de Guruer de selv mente de var. Derfor er det nok også, man oplever så mange “fejl-40’er”, tror jeg

    I dag har man fra folketingets side forbudt “monopol-bindingen” til bestemte leverandører. Du kan frit vælge. Og der er mange på markedet, også mange der bruger alternative fremføringsmetoder.
    Der er altså ingen der TVINGER nogen til at være med ved SAFnet. Det må man ikke længere.

    Jeg håber da, at alle får løst deres problemer, ellers må vi jo tage det med på den næste generalforsamling – og der vil min indfaldsvinkel da være prisreduktion, så det matcher det der er leveret. Anderledes kan det vel ikke være. Så må foreningen jo tage det derfra. Vi skal huske der er tale om en forening og ikke en forretning. Omvendt skal bestyrelsen huske, at når man har lovet at levere, så skal man levere, ellers må man jo forvente det giver konsekvenser.
    Om det kan give grundlag til en ekstraordinær generalforsamling??? Det vil jeg ikke tage stilling til.

  • Jørgen Steen Jensen, Formand Sæby Antenneforening

    Det er nok på tide, at vi i bestyrelsen fylder lidt i debatten!

    Først lidt status og information om SAFnet bredbånd:

    Hele det fysiske maskineri vi har investeret i, er hovedsageligt leveret af verdens førende producent af netværksudstyr – Cisco

    Maskineriets performance er overlegent, og kan levere langt over det vi har og vil få behov for indenfor de kommende år. System setup’et er redundant, hvilket vil sige, at evt. nedbrud på de sårbare dele som servere, Firewalls og specielt kabelbrud, vil kunne undgås.

    Modemmerne foreningen har købt, er de absolut dyreste på markedet, og i virkeligheden også det højest ydende modem/router til kabelmarkedet!

    Alt er nyt, og det er naturligvis bygget op fra bunden, og placeret i vores egen hovedstation. Når man designer et helt nyt system, har man naturligvis ikke mulighed for at teste alt forud for kick-off. Der må derfor beklageligvis også forventes forskellige udfordringer når man slår i gang – og således også i Sæby.

    Der fokuseres naturligt nok, næsten altid på problemområderne! Fakta er imidlertid også, at vi data forbrugsmæssigt, allerede nu, ligger mellem 10 og 20 procent højere end da vi havde YouSee som internet leverandør! Dette er heldigvis et faktuelt bevis på, at en stor del heldigvis fungerer.

    Største enkeltforbruger af download har siden opstarten hentet hele 1.132 Gb data – svarende til ca. 251 film á 4,7 Gb på 3,7 uge!

    Største upload forbruger har uploaded 633 Gb! Begge lidt sjove tal, der blot indikerer, at selve maskineriet arbejder fantastisk fint.

    YouSee Play – Du kan fortsat benytte YouSee Play, Web-tv osv, hvis du minimum har mellempakke. Vi arbejder på, også at få rettigheden i grundpakken. TV2 er indtil videre ikke med, men den kommer på et tidspunkt.

    Problemer og udfordringer:

    Specielt 3 problemer har udfordret jer, os og leverandørerne, og meget er indtil videre forsøgt og delvis løst, men desværre ikke for alle.

    Samtidig er der rigtig mange, der slet ikke har haft de samme problemer, men antallet med problemer har desværre været stort, og det beklager vi mere end nogen anden!! Vi har kæmpet indædt sammen med og ind imellem også lidt imod leverandørerne.

    Meget langsomt eller næsten ubrugeligt net, hvor den berømte cirkel i browseren kører rundt og rundt i evigheder! Gælder både kablet og trådløs forbindelse.
    Årsagen er fundet, og det var en fejlkonfiguration fra én af leverandørerne, der forårsagede, at DNS søgte i blinde.

    Vi har testet den flere steder med det ønskede resultat, og hjemme hos dig selv, kan du selv prøve følgende:

    Bagerst og nederst på modemmet er der et lille hul til “reset”
    Tryk forsigtigt med en kuglepen eller lignende i 15 sec. indtil modemmet lyser i alle lamper – herefter slipper du dit lille tryk på knappen, og modemmet reset’er sig selv, og er klar igen efter ca. 10 minutter.

    Sluk/genstart herefter alle dine PC’er og Tablets, og dette problem bør være løst.

    Kontroller også din kabelforbindelse til modemmet. Kablet der er skruet på modemmet, må ikke være beskadiget, og ikke sidde løs – det skal være spændt.

    Hastighedstest – når man tester hastighed, skal det som udgangspunkt gøres med en kabelforbindelse, og en velfungerende PC. Ingen kan garantere hastighed på WiFi, men har du ikke WiFi problemer, kan du med en ordentlig PC, og gunstige forhold, måle 100 Mbit/s på 5 Ghz. nettet.

    Vi anbefaler YouSees hastighedstest – den er let tilgængelig.
    (brug ikke TDC’s eller IT-Borger’s – de er ikke i stand til at måle vores hastigheder)

    WiFi problemer – vi har mange henvendelser om problemer med WiFi, og ustabilt trådløst net.

    Vi har besøgt en del medlemmer med problemer, og vi har flere steder konstateret, at der var flere trådløse net, extendere eller andre routere m.v. koblet sammen, og det har vist sig som en typisk fejlkilde!

    Derfor – prøv i første omgang at afkoble alt andet WiFi udstyr, routere, eller andet udstyr koblet til vores modem/router.

    Sluk/genstart herefter alt dit trådløse udstyr, og kan du finde dit SAFnetxxxxxx5G på din PC/tablet, bør du prøve den først. Husk også at koble op til dit SAFnetxxxxxx (uden 5G), så begge frekvenser er connectet på dine enheder.

    5Ghz nettet er det hurtigste, men rækker knap så langt som 2,4 Ghz nettet.

    Det er ikke nødvendigvis let at slå mere end 2.000 bredbåndsmedlemmer i gang på én gang helt nyt udstyr, der designes fra bunden.

    Vi er derfor også glade for den tålmodighed vi trods alt har mødt, men er absolut også forstående for den tålmodighed der efterhånden afprøves lidt.

    Endelig lidt konkrete kommentarer til et par af indlægende:

    Åbningstiden er ikke standard 9.30 – 12:00, men vi har også behov for at lave administrativt arbejde i nogenlunde ro, ligesom der også skal besøges medlemmer med problemer!

    Det er lidt sjovt og tankevækkende, at YouSee ikke havde en butik i Sæby, og det har vi, Hvis man har problemer med din mail, kan man kontakte support indtil kl. 21:00 hver eneste dag.

    I øvrigt løste jeg Pers mailproblem samme dag kl. 16:15, og det tog mindre end 1 minut – der var et portnummer der var smuttet – det kan ske for selv den bedste.

    Til Jan – din installation skal vi altså have set på. Da vi to lavede den, blev den ikke forberedt til bredbånd fordi du havde den aftale du havde. Det kan vi meget let klare – vi skal bare have det aftalt.

    Afslutningsvis vil vi gerne ønske alle en rigtig god sommer, og samtidig lover jeg, at dem der fortsat har problemer, også vil komme til at køre stabilt og hurtigt. Og har I et problem, hvor jeres net ikke fungerer, SKAL du endelig henvende dig til os.

    NB: Indlægget er delvis kopieret fra vores hjemmeside, der kan være opsætningsfejl.

    Jørgen Steen Jensen, formand Sæby AF

  • C.Christoffersen

    Jeg tror mange, med fordel kan kigge her.
    http://www.saebyantenneforening.dk/Cms/

  • Hej Alle og tak for alle kommentarerne også på Sæby Avis Facebook. Jeg skal love for at jeg fik gang i debatten med mit indlæg, hvilke også var meningen. Jeg kan konstatere at der er rigtig mange som har problemer med SAFnet, men mener at kunne se at årsagen er vores Cisco modem som ikke er fuld funktionsdygtigt. Jeg tror ikke vores kabel system er problemet, da tidligere leverandører har kørt på det og vi får også kabel TV den vej uden problemer.

    Til Benny
    Tak for dine fine ord, men jeg må desværre meddele at alle de ting som du har nævnt har jeg afprøvet uden at det gav resultat. Efter at jeg fik opdateret mit Modem, så jeg kunne komme på med min HP PC, så har nettet virket, min IP-telefon kom i gang efter 8 dage hvor den var total tavs og min e-mail virker nu, men på visse enheder kører jeg den ene version og andre den anden som Sæby Antenneforening anbefaler. Nu er der kun tilbage at få et stabilt net som i perioder ikke afbrydes konstant. Med hensyn til henvendelse til Sæby Antenneforeningsbestyrelse, så går jeg ud fra at de er orienteret, da min kommunikation kun har været med formanden hele forløbet igennem, men jeg vil helt klart anbefale og har gjort at Bestyrelsen på deres webside, hver uge i en periode frem, opdatere om fremdrift. Det vil sige en kort status, hvad gør vi og hvornår tror vi det er løst. Hvis dette var gjort fra starten er jeg overbevist om at mange “frustrationer” ville blive dæmpet. På dette område har Sæby Antenneforening fejlet.

    Det skal skrives i et sprog folk forstår og ikke nørde-sprog.

    Håber at det lykkedes inden for de næste uger, ellers må vi som alle siger, gøre noget på generalforsamlingen.

  • Morten Stausgaard

    Er der evt. nogen her inde som har en privat- alarm sammenkoblet med SAFnet?
    Vi har haft alarm- manden forbi, da vi ikke kunne få alarmen til at virke med SAFnet. Efter mange forsøg på at få overvågningen til at virke på vores mobile enheder måtte vi og alarm- manden opgive. Er der evt. nogen der oplever samme problem?

    Jeg har selv skrevet en mail til Sæby antenne/SAFnet for godt en uge siden, men har desværre ikke fået svar endnu.

    Vh. Morten Stausgaard

  • Jeg læsser lige nu disse problemmer , og bliver noget da jeg om 14 dage skal flytte tilbage til Sæby efter 10 i fredrikshavn , og vil gerne have gode råd på forhånd da jeg om 14 dage står i grønnd gade og skal tilsluttes sæby antenne forening , og jeg er pt tilsluttet yousee som jeg er meget glad for, og især den gode support der gives fra yousee hvis der er det mindste problem; men beholder dog mit mobil abodement , og har her opgivet min mail adresse fra min iPhone , og da jeg ved de ville være et par dage uden brebånd selvom jeg først i dette øjeblik hører om jeres/ vores problemmer, og da jeg ikke har kunne oprette e- post på min mobil ( jeg er langt fra it nørd ) , og tænker på at jeg har min e-post og netbank på en anden mailadresse som er på en tablet! Har problemmer med at modtage e- post ?? Jeg skal bo midt i byen tæt på grønne gade ! Er der forskel af problemerne efter geografien i sæby ? Jeg har hørt om en de kalder ” net” Bent som skulle være dygtig, og opsætter for vist 298 kr ? Men trods alt det triste jeg lige har læst her så glæder jeg mig til at blive sæby borger igen! Er meget taknemmelig hvis nogle af jer vil sende mig gode råd til aabenhus1954@gmail.com! Vi ses i sæby

  • Vil sige at SAFnet er det mest amatør firma , som jeg har haft hvad angår intetnet .
    1 : det trådløse er er løs på tråden
    2 : 100/50 er hvad jeg har bestilt og for ( JUBIII ) MEN !
    at jeg har udfald og pakketab som kan ses og føles !
    og når man ringer ned til SAFnet for man avide , der er ikke nogle fejl at se eller noget pakketab ..
    3 : lige meget hvor meget vi brokker os , vil de aldrig gøre ”MERE” for os kunder + vi er jo desværre fastslåst til dem ( udover TDC ) . MEN bare vent til den 14 april 😀
    så må de ikke sidde på kablerne ind til husstanden 😀
    YOUSEE HERE I COME !

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hurra – Vi har fået SAFnet (Sæby Antenneforening)' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER