For eller imod havvindmøllepark ved Sæby?

For eller imod havvindmøllepark ved Sæby?

19. juni 2015 - kl. 18:16 - af

Vindmoelle debat_600x250Jeg har i dag (i går red.) stået sammen med andre fra Sæby og Frederikshavn og uddelt invitationer til Borgermødet på mandag den 22. juni. Vi kæmper for at befolkningen bliver inddraget i debatten omkring placeringen af havvindmølleparken ved Sæby Havn og Sæbys unikke Strandpromenade samt i et bælte på i alt 12 km, så rigtig mange lokale beboere og turister bliver berørt.

Det er påfaldende så få, der er orienteret om den igangværende høring. De tror simpelthen ikke nogen i ramme alvor kan finde på at placere en havvindmøllepark så tæt på Sæby. Andre har den opfattelse at det er for sent, at det er besluttet, og det ikke kan betale sig at protestere, argumentere, eller komme med ændringsforslag.

Nogle argumenterer med, at der er noget, der kunne være værre end vindmøller. F.eks. røg og støjgener, lugt osv. Andres synes at prøveboringen i Dybvad efter skifergas er værre. Og rigtig mange bruger deres positive holdning til bæredygtigt vedvarende energi til at acceptere tingenes tilstand.

Jeg har respekt for alle synspunkter, men hvorfor er det embedsmænd i Energistyrelsen, der enerådigt skal udpege områder til opsætning af havvindmølleparker i Danmark, og hvorfor er der kommuner, der kan protestere og undgå opstilling hos netop dem.

Hvorfor har politikerne i Frederikshavn blot, som tidl. borgmester Lars Møller udtaler i Nordjyske Stiftstidende i dag, sagt ja, fordi det er bedre, at vindmøllerne står på havet end på landjorden. Dengang var vi ikke i tvivl, udtaler han. Er han i tvivl i dag?

Når der sondres omkring placering – uanset om det er på landjorden eller på havet – så har det noget med protester at gøre. Og protester kommer fra de berørte beboere, interesseorganisationer osv.

Derfor er der stadig håb om, at vi kan påvirke beslutningen. Eksemplet med havvindmølleparker placeret tæt på unikke naturperler har bl.a. i Kalundborg Kommune givet så meget støj omkring placering af havvindmøllepark i Jammerland Bugten, at politikerne derovre og i Folketinget nu begynder at kunne se, at der er et demokratisk problem, at der ikke er borgerinddragelse omkring placering af havvindmølleparkerne.

Folketinget nedsatte i 2013 et ekspertudvalg, der skal se på de sundhedsmæssige konsekvenser af lavfrekvent støjen fra de nye kæmpevindmøller. Men allerede nu har forskere på Aalborg Universitet mål støj fra disse på over de tilladte 20 db. Så folk flygter allerede nu fra områder med kæmpevindmøller. Det er bl.a. disse møller, der skal opstilles hos os, og man afventer ikke engang, at ekspertudvalget først kommer med betænkning i 2016.

Hvorfor bliver al diskussion et enten eller? Kunne man ikke i stedet bruge paradokstænkning og finde løsning, der er både og? Nemlig, at vi gerne vil have bæredygtigt vedvarende energi, at vi gerne vil have det i Frederikshavn Kommune, men man placerede havvindmølleparken enten endnu længere fra kysten, så vi undgår de gener, som alle er bekymrede for. Eller man brugte tiden til at finde et alternativt sted, hvor der ikke bor mennesker tæt på. Alternativt, at disse evt. få beboere tilbydes, at bygherren opkøber deres ejendomme, så der ingen, der skal leve med at bo tæt på møllerne. Danmark har en af verdens længste kyststrækninger, så disse områder findes, også i Frederikshavn Kommune.

Lad os få debatten før det er for sent, så derfor vis interesse og mød op til debatmødet, mandag 22. juni 2015 kl. 19.30 i Sæby Fritidscenter.

Jan Holmsgaard, Strandkanten 101, Sæby

En kommentar til “For eller imod havvindmøllepark ved Sæby?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “For eller imod havvindmøllepark ved Sæby?”

  • Ryan R Pedersen

    Jeg har igår kommenteret på “Politisk medvind til havmøller” bragt i andet nordjysk medie. Men den ansvarlige journalist har desværre ikke fundet det relevant/interessant , så jeg bringer det her:

    En ting der skuffer mig er at man, fra lokalpolitisk hold, tilsyneladende INTET har gjort for at undersøge de muligheder der er for placering i (eller delvist i) Natura 2000 området (her tænkes på kystområdet syd for det udvalgte område). Det er en tilsyneladende relevant og forekommende mulighed, ellers ville man nok ikke ,i EU, have udarbejdet en over 100 siders rapport/handlingsplan “Guidance Document: Wind Energy developments and Natura 2000”

    Heri omtales blandt andet case hvor vindmøllepark i Natura 2000 område “kun har affødt ringe til ingen påvirkning”. I øvrigt en formulering hyppigt anvendt om de påvirkninger man forudser med placering ud for Sæby.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'For eller imod havvindmøllepark ved Sæby?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER