LandboNord kalder til valgmøde i Sæby

LandboNord kalder til valgmøde i Sæby

6. juni 2015 - kl. 9:14 - af

Valgmoede SaebyKapløbet om at komme i folketinget spidser til, og i øjeblikket er der dømt dødt løb mellem rød og blå blok. Nu sætter LandboNord, i samarbejde med NNF, Danish Crown, DLG og AKV Langholt, fokus på udvikling og vækst i landdistrikterne ved tre skarpe valgmøder i Nordjylland.

Nu har alle chancen for at høre de nordjyske folketingskandidater om, hvordan de vil forvalte deres mandat, hvis de bliver valgt til Folketinget. Det sker den 9. og 11. juni, hvor LandboNord i samarbejde med NNF, Danish Crown, DLG og AKV Langholt, arrangerer hele tre skarpe valgmøder under overskrifterne Beskæftigelse, udvikling og vækst i landdistrikterne.

– Umiddelbart skotter det ikke på politiske valgløfter i øjeblikket, men jeg fornemmer, at fremtiden for os i landdistrikterne ikke har været et emne, som politikerne har interesseret sig ret meget for. Det vil vi nu råde bod på med de tre valgmøder, og heldigvis har vi fået bred opbakning fra virksomheder, fagforeninger og de politiske partier fra begge fløje – for der er meget på spil for os alle sammen, fortæller næstformand i LandboNord, Lars Mellemkjær.

Til daglig er Lars Mellemkjær svineproducent. Han vil blandt andet høre politikerne, om de går ind for ulige konkurrencevilkår for landbruget, når man sammenligner svineproduktion med andre europæiske lande.

– Stramme danske særregler gør det i øjeblikket svært at skabe vækst i landbruget. Det påvirker produktionen, som igen resulterer i færre slagtesvin til det lokale slagteri her i Sæby. Forsigtighedsprincip i miljøspørgsmål er blevet et populært valgtema – specielt efter det er kommet frem, at der er mange stemmer at hente på den konto. Men smarte valgløfter har altså en pris, og det bliver spændende at høre, hvor langt kandidaterne er villige til at gå, siger Lars Mellemkjær.

Til de tre møder vil der være kandidater fra hele det politiske spektrum.

Tirsdag den 9. juni, klokken 19 i Sæby Fritidscenter & Hostel, Sæbygaardvej 32, 9300 Sæby.
Debat med kandidaterne: Bjarne Laustsen (Socialdemokraterne), Bent Bøgsted (Dansk Folkeparti), Peder Hvelplund (Enhedslisten) og Mogens Brag (Venstre).

Tirsdag den 9. juni, klokken 19 hos landmand Hardy Larsen, Fuglsangvej 34, 9670 Løgstør.
Debat mellem kandidaterne: Anders Broholm (Venstre), Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Line Vanggaard Heden Pedersen (Konservative) og Erik Høgh-Sørensen (Dansk Folkeparti).

Torsdag den 11. juni, klokken 19 hos AKV Langholt, Gravsholtvej 92, 9310 Vodskov.
Debat mellem kandidaterne: Ane Halsboe-Jørgensen (Socialdemokraterne), Kristian Andersen (Venstre), Peder Hvelplund (Enhedslisten), Line Vanggaard Heden Pedersen (Konservative) og Daniel Nyboe Andersen (Det Radikale Venstre).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'LandboNord kalder til valgmøde i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER