
Skjold satte point til på hjemmebane
2. juni 2015 - kl. 11:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag tog Skjold imod Hjørring holdet fra SHI, og det der lignede et opgør imod top og bund. Det blev dog en langt mere jævnbyrdig affære.
I kampens indledning var det SHI, som kom bedst fra start. De formåede at stresse hjemmeholdet i sådan en grad, at der blev givet nogle dumme boldtab på egen banehalvdel. I løbet af første halvleg kommer Skjold bedre med, men et par gule kort sætter en stopper for, at Skjold for alvor kan komme i gang med deres eget spil. Efter et par chancer i begge ender bliver første halvleg fløjtet af uden scoring fra de to mandskaber. Det samme kampbillede forsætter i anden halvleg, hvor SHI kommer med klart mest vilje og fysik i nærkampene, og Skjold forsæt kæmper for at få gang i spillet. Efter godt 80 minutter spillet lykkedes det SHI at komme foran via en omstilling. Skjold presser på de sidste 10 minutter, som resulterer i to store chancer, som desværre ikke bliver omsat til mål. Skjold måtte derfor indkassere sæsonens første nederlag.
Serie 1 har forsat 5 point ned til den nærmeste konkurrent med 3 kampe igen. Serie 3 og 5 gjorde dét, som serie 1 ikke kunne, og tog to flotte sejre. Det betyder, at Skjolds tre øverst placeret seniorhold forsat topper deres rækker.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold satte point til på hjemmebane' til en bekendt