Ugens klumme: <br>Valdemars mislykkede svineavl

Ugens klumme:
Valdemars mislykkede svineavl

30. maj 2015 - kl. 0:15 - af

Soeren-Visti_600x250Slagtermester Thomas Bertelsen fra Sæby er ikke helt stolt ved situationen. Også i 1937 var svinepriserne helt i bund, og den gode slagtermester var kommet til at love husmand Valdemar Jensen i Sulbæk mere, end der var god forretning i at holde.

Bertelsen havde for et par måneder siden lovet at købe Valdemars store so for 60 kroner – men et pludseligt og vedvarende fald i svinepriserne havde resulteret i, at denne pris viste sig at være alt for høj. Men buddet var givet, og da Bertelsen var en ærekær mand, måtte han stå ved sit bud – ikke mindst fordi Valdemar var en hidsigprop og en rethaverisk husmand, man ikke gerne ville være uvenner med.

Men de lave priser fik Bertelsen til at søge om udsættelse af handlen – mod at betale lidt i foderpenge for at lade soen blive hos Valdemar indtil tiderne forhåbentlig ville blive lidt bedre.

I modsætning til de lave svinepriser var foderpriserne imidlertid høje, så foderpengene rakte hverken helt eller halvt til Valdemars udgifter for at have soen gående. Og da Valdemars økonomi som vanligt var presset, blev aftalen med slagtermesteren derfor hurtigt uholdbar for den lille husmand.

Valdemar havde ellers – stik imod sin sædvanlige forsigtighed – forsøgt sig med at øge sin svineproduktion på et tidspunkt, hvor priserne var gode.

Husmandsstedet i Sulbæk havde i mange år altid kun haft en so (den de nu kaldte den bette so) og den blev med passende mellemrum bedækket og nedkom typisk med 10-12 smågrise, der så kunne sælges når de var gamle nok. En fast aftager var Peter Jensen, ”Øster Fladholt”, der normalt var villig til at betale Valdemar 9 kroner stykket for smågrisene.

Denne forholdsvis gode pris satte den tanke i værk hos Valdemar, at han måske kunne lave lidt penge til den slunkne husholdningskasse, hvis han udvidede sin svinebesætning. Efter moden overvejelse – Valdemar gjorde ingenting i galskab hvad økonomi angik – blev der derfor indkøbt endnu en so. Det var et vældigt dyr, der i kraft af sin størrelse gav løfter om masser af smågrise. Før købet havde Valdemar sikret sig, at soen nu også havde de nødvendige tolv patter, så et forventeligt stort kuld smågrise kunne få føden ved hendes side. Dette prægtige dyr blev naturligt nok af familien kaldt ”sture so”.

Næste gang ”wunnimai” så kom forbi med sin orne, var der således to søer at bedække – og da begge søer hurtigt blev drægtige, havde den vellystne orne endnu engang bevist sin effektivitet!

Nu fulgte der så en periode med kraftfoder og særlig pleje af de drægtige søer – dyrt foder, men med en forventning om en passende gevinst og et fornuftigt afkast. Dyreplejen var en opgave, der blev lagt i hænderne på Johanne og børnene, da Valdemar jo havde sit arbejde at passe ved mureren i Sæby. Så Oskar, Helga og Svend måtte hjælpe med at fodre regelmæssigt, så de vordende grisemødre kunne vokse planmæssigt – og blev i stand til at føde så mange levedygtige smågrise som muligt.

Den gennemsnitlige drægtighedsperiode for svin er tre måneder, tre uger og tre dage, og ”bette so” var præcis som et urværk og overholdt sin termin til punkt og prikke. Som næsten på bestilling fødte den 12 velskabte smågrise, som den med vanlig erfaring og uden problemer tog sig af.

Nu ventede familien Jensen så kun på ”sture so”, der i sin højgravide tilstand for alvor levede op til sit kælenavn – og derfor gav løfter om endnu et stort kuld smågrise.

Da der omsider var tegn til at ”sture so´s” fødsel gik i gang, holdt Jensen-familien derfor vejret i spænding. Først kom der en lille gris – så en mere. Og så… ikke flere! Fødslen var overstået og to smågrise lå i høet ved deres mors side. Valdemars skuffelse var stor. Hvordan skulle han nu kunne forrente det meget ekstra foder, det øgede grisehold kom til at koste?

Familien gik om aftenen derfor skuffede til køjs. Men det skulle blive værre endnu.

Da Valdemar næste morgen skulle tilse søerne og smågrisene, inden han cyklede til Sæby for at arbejde, var der kun en levende lille gris tilbage ved siden af ”sture so”. Den anden lå død ved siden af moderen, som havde ”lagt den ihjel”!

Da var det at Valdemars temperament og fortvivlelse for alvor kogte over – og en hurtig beslutning blev taget. Slut var det med drømmene om en fordobling af svineavlen – ”sture so” skulle bare skaffes af vejen. Og da det ikke kunne går hurtigt nok, havde han allerede samme eftermiddag efter arbejde været inde hos Slagter Bertelsen i Sæby, hvor den famøse 60-kroners handel efter hårde forhandlinger var kommet i stand.

Det viste sig imidlertid hurtigt – som nævnt indledningsvis i denne lille beretning – at Bertelsen ikke ønskede af realisere handlen lige med det samme, hvilket Valdemar modvilligt var gået med til.

Men efter et par måneders udsættelse, med et så knebent foderbidrag fra slagtermesterens side, at Valdemar så sin mislykkede satsning som svineavler bliver yderligere udhulet – og nu truede med at sætte ham fra hus og hjem – så var det en vred og stridslysten husmand Jensen, der var mødt op i slagterbutikken og forlangt handelen afsluttet. Her og nu og uden yderligere udsættelse.

Og således gik det til, at Bertelsen måtte ryste op med de famøse 60 kroner og dermed endeligt få afsluttet Valdemar Jensens fejlslagne eventyr som svinebonde.

Valdemar klarede lige netop skærene endnu engang – og hans ry som en mand man ikke skulle forsøge at snyde, fik yderligere et nøk opad.

Ak ja. Svineavl har altid været en usikker affære. Ihærdighed og dygtighed belønnes ikke altid efter fortjeneste, og den rolle som herre over en bondes økonomiske liv eller død, der i 1937 lå i hænderne på en lokal slagtermester, ligger i nutidens Danmark i hænderne på banker og kreditforeninger. Og de har næppe lige så stor respekt for den lille bonde, som Slagtermester Bertelsen i sin tid havde overfor husmand Jensen!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme:
Valdemars mislykkede svineavl'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER