Skjold godt på vej tilbage til Jyllandsserien
18. maj 2015 - kl. 12:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag havde Skjold muligheden for at forsvare deres 1. plads, da de fik besøg af nedrykningskollegaer fra FC Solsiden. Skjold havde besejret lørdagens modstandere med 4-0 på udebane i det omvendte opgør.
Kampen er ikke mere end 3 minutter gammel, da Skjold bringer sig foran 1-0. Målet blev scoret af Jens Lorenzen, som kunne krone et flot angreb med et mindst lige så flot mål, da han hængende i luften kunne helflugte bolden op i hjørnet til noget lignende årets mål på Sparekassen Vendsyssel Arena. Hjemmeholdet havde knap fået armene ned, da FC Solsiden udligner til 1-1 under et minut efter føringsmålet. Efter den hektiske start falder kampen mere til ro, hvor Skjold forsat sidder mest på spillet. Dette udmunder i et par chancer inden halvlegsfløjtet, men holdene går til pause ved stillingen 1-1.
I 2. halvleg er det forsat Skjold, som sidder på spillet, dog uden at holdet formår at skabe de store chancer imod et godt organiseret Solsiden mandskab. Efter godt 80 minutter spillet er Skjold-topscoreren Jakob Kristensen på pletten, da han afdribler to mand inde i feltet og sikkert sætter den tiende sæsontræffer ind til slutresultatet 2-1.
Det blev alt i alt til en fremragende weekend for Skjold, da serie 3 og serie 5 også tog en sejr hver. Dette betyder således, at de tre øverst rangeret seniorhold i Skjold alle besidder en flot 1. plads i deres repræsentative rækker.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold godt på vej tilbage til Jyllandsserien' til en bekendt