Kommunen viser flotte resultater i ny undersøgelse

Kommunen viser flotte resultater i ny undersøgelse

18. maj 2015 - kl. 16:12 - af

Frederikshavn_kommune_600x250Frederikshavn Kommune viser flotte resultater i ny undersøgelse om sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet.

Kommunen ligger i top tre med den største reduktion af genindlæggelser fra 2013-2014, og antallet af færdigbehandlingsdage er reduceret markant fra 526 dage i 2011 til 48 dage i 2014.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har netop udgivet en rapport ”Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet – synlige resultater, 2015” på baggrund af en landsdækkende undersøgelse. Rapporten viser en række positive effekter af de målrettede indsatser, Frederikshavn Kommune i samarbejde med relevante parter har gennemført i de seneste år.

Indsatser, der virker
Den høje reduktion af genindlæggelser blandt patienter i aldersgruppen over 75 år har vakt stor interesse i KL, som har spurgt ind til de initiativer, Frederikshavn Kommune har iværksat for at opnå det flotte resultat.

Det er ikke én indsats, der alene er afgørende for resultatet, forklarer formand for kommunens Sundhedsudvalg, Anders Broholm:

– Det er kombinationen af flere målrettede initiativer, der er indarbejdet gennem flere år, der er forklaringen på de positive resultater. Vi har et stort politisk fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, fordi vi ønsker at gøre vores borgere selvhjulpne, og hospitalsindlæggelser har både menneskelige og økonomiske omkostninger, som vi helst skal undgå, siger Anders Broholm.

Blandt landets bedste
Frederikshavn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet med såvel borger-rettet som patientrettet forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse sker i samarbejde med almen praksis, sygehuse og andre relevante eksterne samarbejdsparter. En indsats, der blev intensiveret med Sundhedsaftalen i 2010 og KL’s lancering af ”Det nære sundhedsvæsen” i 2012.

Indsatsen viser sig også at have båret frugt på flere andre områder. Frederikshavn Kommune placerer sig således blandt de ti bedste kommuner, hvad angår:

• Det største fald i akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere fra 2013 til 2014.
• Et markant fald i antallet af færdigbehandlingsdage siden 2011.

Anders Broholm glæder sig over de positive resultater:

– Undersøgelsen sætter Frederikshavn på Danmarkskortet som en af de kommuner, der høster en markant effekt af de konkrete indsatser, vi har sat i gang. Vi har sat nogle klare politiske mål, og de forskellige parter har gennem en fælles, koordineret indsats leveret resultaterne. Det er super flot, udtaler Ander Broholm, og understreger, at den forebyggende indsats fortsat prioriteres højt i Frederikshavn Kommune.

Link til publikationen ”Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet – synlige resultater 2015”:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sygehusvaesen/2015/Maj/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2015/Sammenhaengende-indsats-i-sundhedsvaesnet-2015/Sammenhaengende-indsats-i-sundhedsvaesnet-2015.ashx

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen viser flotte resultater i ny undersøgelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER