
Ønsker vintertjeneste i Sæby opgraderet
16. maj 2015 - kl. 0:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Byrådsmedlem Karl Falden (A), Sæby, har til det kommende møde i Teknisk Udvalg den 18. maj anmodet om at få drøftet et punkt, hvori han giver udtryk for ønske om en opgradering af vintertjenesten for Boelsmindevej fra Strandager til Kildevej. (Det er fra den nordligste ende af Boelsmindevej forbi Hans Buchsvej, Laurids Bojsensvej, Langtvedvej, Nejsiggyden og Herman Bangsvej).
Begrundelsen er, at det vil skabe sikrere skolevej for de ca. 25 børn og mange voksne, som dagligt benytter stedet. Karl Falden anfører, at nu er cykelstien på hovedvej skolevej, og det er fint om sommeren.
Cykelstien bliver også ryddet 1 gang i døgnet om vinteren. Men Karl Falden påpeger, at når den første sneplov har passeret, ligger der sjap og sne på cykelstien, hvorved den er farlig at bruge.
Teknik- og miljødirektøren indstiller sagen til drøftelse i udvalget.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ønsker vintertjeneste i Sæby opgraderet' til en bekendt