Friluftsgudstjeneste i strålende solskin

Friluftsgudstjeneste i strålende solskin

15. maj 2015 - kl. 9:43 - af

IMG_8080_600x250Solen strålede fra en klar himmel, vejret var lunt og vindstille, og Dannebrog var gået til tops midt formiddag på Anlægget i Præstbro, da der Kristi Himmelfartsdag 14. maj blev holdt gudstjeneste i Guds frie natur.

– Jeg kan forsikre jer om, det ikke er min skyld, der er sådant et godt vejr i dag, indledte sognepræsten, Helge Morre Pedersen, med at fortælle de fremmødte i teltet, som var stillet op på pladsen, hvis vejrguderne ikke var alt for venligsindede på dagen. Men sognepræsten glædede sig mindst lige så meget, som de 55 ”kirkegængere” over dagens gode vejr.

I sin prædiken tog sognepræsten udgang, i den seneste debat om samlerkort med dyr fra Dansk Supermarked, og hvor svært det var at få fat på nogle ganske bestemte kort. Supermarkedet havde nu sørget for, at der var kommet flere kort på banen, så det skulle være nemmere for børnene at skaffe disse kort. I et Føtex varehus, som sognepræsten selv havde besøgt, var der opstillet et byttebord for børnene, så de nemmere kunne anskaffe kortene. Der var bare det ved det, der var ikke et eneste barn ved byttebordet, men en hel del kvinder, som sikkert var børnenes mødre, der var på jagt efter de manglende kort i samlingen.

– Denne historie kan lære os, at det måske ikke er så graverende, at vi mangler et kort, men vi skal være glade, for det vi har, sagde sognepræsten.

Med hensyn til det manglende kort, kædede sognepræsten det sammen med troen og sagde.

– Jeg må have den. Jeg må finde den. Man bliver aldrig for gammel til, at finde det manglende

kort – troen. Vi har med utrolige kræfter at gøre i jagten på troen. Jagten på troen er vedvarende, og vi bliver ved med at jagte. Jagten på troen varer ved og må aldrig afblæses, var en del af sognepræstens prædiken.

K. I. K. koret
K. I. K., der står for ”Koret I Kirken”, gav de mange fremmødte prøver på deres sangkunnen under ledelse af deres daglige leder, Dina Flyvbjerg Ledet, der akkompagnerede på elklaver.

Børnene, der er piger og drenge, som går i skole fra 3. – 5. klasse, høstede selvfølgelig bifald fra de mange fremmødte.

Hyggespisning i solskin
Efter gudstjenesten rykkede alle udenfor teltet, i det gode vejr. Her havde Albæk-Lyngså menighedsråd sørget for, der var grillpølser med tilbehør, marinerede revelsben, væske til ganen samt kaffe og kage. Alle gik fra gudstjenesten med stort velbehag. Flere ytrede da også deres store tilfredshed, ved at gå hen og give hånden til Helge Morre Pedersen og sige tak for en dejlig dag.

Tekst og fotos. Cille Strøm

IMG_8105IMG_8082IMG_8104IMG_8084IMG_8090IMG_8097IMG_8106




Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Friluftsgudstjeneste i strålende solskin' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER