Få huset fredet og slip for ejendomsskat

Få huset fredet og slip for ejendomsskat

15. maj 2015 - kl. 0:05 - af

Kan man få registreret sin ejendom som fredet, kan man slippe for ejendomsskat.

En af de mere utraditionelle, men potentielt givtige metoder, til at nedbringe ejendomsskatten er at få sin ejendom fredet. I så fald slipper man nemlig helt og aldeles for at betale ejendomsskat. En hvilken som helst ejendom kan i princippet fredes, hvis den rummer væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier.
Og det er bestemt ikke kun kongelige slotte og herregårde der bliver fredet. Hvert år bliver adskillige nyere etageboliger og villaer fredet. Ofte på foranledning af boligejeren selv. Det er nemlig enhver frit for at ansøge om fredning af ens ejendom. Det er Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet der har magten til at afgøre om din ejendom skal fredes.

Med skattefritagelsen følger dog en del regler for vedligeholdelse og renovering af fredede ejendomme. Men der findes også en del støttemuligheder. ”Og ejendomsmæglerne er glade for fredede ejendomme. De er nemme at sælge, da folk elsker det historiske og kulturelle vingesus der er over en ejendom der officielt er blevet fredet”, fortæller redaktør Claus Forrai fra FinansBureauet.

For spekulanter kan det endvidere overvejes at opkøbe udlejningsejendomme, der er bevaringsværdige. Kan man få det officielle stempel på at ejendommen er fredet, kan lejlighederne nemlig udstykkes som ejerlejligheder, hvilket ellers normalt er forbudt.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få huset fredet og slip for ejendomsskat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger