
Borgermøde om Sæby Havmøllepark
14. maj 2015 - kl. 11:54 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
VVM-redegørelsen for Sæby Havmøllepark er nu offentliggjort, og anden offentlighedsfase i VVM-behandlingen er indledt.
Det betyder, at borgere, erhvervsliv, organisationer og andre med interesse i projektet har mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til planerne.
For at give de bedste forudsætninger for information og involvering indbyder Energinet.dk til borgermøde torsdag den 28. maj kl. 19-21 i ”Manegen” i Sæby. På mødet vil myndighederne og Energinet.dk fortælle om projektet og dets indvirkning på miljøet, lokalområdet og borgerne. Der lægges samtidig op til debat, hvor der er mulighed for at få svar på sine spørgsmål.
Naturstyrelsen og Energinet.dk er ansvarlige myndigheder. Energinet.dk har ansvaret for forundersøgelser på havet og for at undersøge, hvordan strømmen kan føres ind i elnettet på land.
Sæby Havmøllepark foreslås placeres inden for et ca. 57 km2 stort undersøgelsesområde, som er beliggende ca. 4 km fra kysten ud fra Haldbjerg i nord til ud for Lyngså i syd og vil bestå af havmølleparken og søkabler, der forbinder møllerne og fører den producerede strøm til land samt tilhørende landanlæg.
Desuden består projektet af udbygning af elforsyningsnettet på land med tilslutning til det eksisterende stationsanlæg.
Der er udpeget en nordlig ilandføring ved Haldbjerg, der vil strække sig mod nordøst i et buet tracé vest om Frederikshavn til 150/60 kV transformerstationen ved Starbakken nordøst for Frederikshavn og en sydlig ilandføring ved kysten mellem Havgård og Hovmose ud for Sæby Søndermark syd for Sæby og videre mod vest til det eksisterende 150/60 kV transformerstationen ved Dybvad, begge i Frederikshavn Kommune.
Energinet.dk agerer jf. pålæg fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet som bygherre. Naturstyrelsen er myndighed for de anlæg, der ligger på land, og for den kommende VVM-tilladelse for landanlæggene. Energistyrelsen er myndighed for så vidt angår de anlæg, der ligger på havet og giver tilladelsen til etablering af selve havmølleparken, søkabler m.v.
Før myndighederne kan afgøre, om projektet kan gennemføres, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Projektet skal ses som led i Folketingets energipolitiske aftale for perioden 2012-2020, som i sin tid blev indgået med et bredt politisk flertal. Der udbydes 6 områder til kystnære havmøller, bl.a. Sæby Havmøllepark. Såfremt projektet realiseres, vil havmøllerne blive opstillet i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke på forhånd givet, at havmølleparken ud for Sæby realiseres. De 5 øvrige mulige områder er ved Bornholm, Smålandsfarvandet nær Lolland-Falster, Sejerø Bugt, Vesterhav Syd samt Vesterhav Nord.
I planerne for Sæby Havmøllepark forventes det, at kabelkorridoren til ilandføring udlægges i 2 spor af 500 meters bredde. Den vil strække sig fra selve mølleparken og ind til kysten.
Der er inkluderet 2 kabeltracéer for ilandføringen af kabler for at sikre fleksibilitet i den endelige etablering af havmølleparken, idet kystområdet for etablering af havmølleparken har en betydelig udstrækning på ca. 13,5 km fra nord til syd. Det er muligt, der kun etableres kabel til én af de nævnte stationer.
Når der ses på projektområdets miljøpåvirkninger på land, betyder det for det nordlige kabeltracé, at det krydser bl.a. Bangsbo Å og går nordøst om området ved Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder. Desuden er der indenfor korridoren større fredskovsarealer ved Bangsbo Skov, ved Vrangbæk Skov, ved Vandværksskov syd for Kilden og ved Birkbakken. Det anmeldte tracé for fastlæggelse af 300 m undersøgelseskorridor og senere planlægningsbælte omfatter også områder, der er registreret som beskyttet natur og beskyttede diger samt fortidsminder.
Den sydlige 1000 m korridor for fastlæggelse af 300 m undersøgelseskorridor berører bl.a. fredskovsområdet ved Dyrhede Skov og ved Løgtved Skov. Tracéet berører også områder, der er registreret som beskyttet natur og beskyttede diger. Kabellægningen til stationsanlægget ved Dybvad vil krydse de beskyttede vandløb Grønhede Bæk og Volstrup Bæk. Alle beskyttede vandløb, veje og særlige naturområder forudsættes krydset ved underboringer. Enkelte naturområder må dog formodes at blive berørt i forbindelse med anlægsfasen.
Anlægsaktiviteter for anlæg på land forventes at skulle igangsættes i løbet af 2017 og løbe til 2019, såfremt planerne realiseres.
Der kan læses mere om projektet på
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10081698/Afg%C3%B8relse%20om%20VVM-pligt.pdf
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10081701/Anmeldelse.pdf
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10081694/Oversigtskort%20over%20ejendomme%20S%C3%A6by%20Syd.pdf
Tekst af Per Rye
En kommentar til “Borgermøde om Sæby Havmøllepark” under annoncerne.




Har Danmark råd til å sætte mange arbejdsplasser i rejselivsbranchen på spild, nu når det blir stadig billigere å ta fly til mer solsikre ferieland enn Danmark?
En havmøllepark utenfor Sæby kan bli meget dyr energi for Danmark, hvis tusindvis av turister slutter å komme til Sæby.
Ville man måske ha anlagt en havmøllepark utenfor Skagen strand? Nej.
Selvfølgelig ikke. Så hvorfor er Sæby mer akseptabelt?
Sæby har en like solid kulturhistorie som Skagen å vise til. Det var for eksempel ved Sæby Nordstrand at Henrik Ibsen ble inspirert til skuespillet ‘Fruen fra havet’.
Løsningen på problemet er heller ikke så svær: legg vindmølleparken til syd for Læsø rende, slik Sæby seilklub har foreslått, – så unngår man en hel rekke problemer som ellers ville oppstå for turismen, bådfolket, fiskeriet, Sæby’s egne innbyggere osv.