Sygehusplaner har været i høring

Sygehusplaner har været i høring

13. maj 2015 - kl. 10:18 - af

Sygehus_600x250I perioden fra 26. februar til 24. april har Plan for sygehuse og speciallægepraksis samt Psykiatriplan været i høring blandt Region Nordjyllands samarbejdspartnere.
Regionens Udvalg for Sundhed og Sammenhæng præsenteres på sit møde den 13. maj for det indsendte høringsmateriale. Som en del af høringsmaterialet indgår der referater fra de 3 afholdte borgermøder om planerne i høring.

Regionens samarbejdspartnere har i høringsperioden haft mulighed for at læse planudkastet og indsende høringssvar. Der er i alt indsendt 64 høringssvar. Alle høringssvar kan læses på regionens hjemmeside, eller der kan ses mere via dette link: https://edocfiler.rn.dk/Udvalg%20for%20Sundhed%20og%20sammenh%C3%A6ng/2015-05-13%2009.30/Dagsorden/Dagsorden/Internet/2015-05-12%2017.34.52/Attachments/2224660-2789248-7.pdf

Det kan bl.a. nævnes, at Sygehus Vendsyssel opfordrer til, at der med de kommende beslutninger skabes ro omkring strukturen, idet en robust sygehusstruktur er en væsentlig faktor i forhold til sygehusets rekrutteringsmuligheder. Sygehuset peger på, at den skærpede profil for sygehuset i Frederikshavn er med til at opretholde fremdriften og robustheden for Sygehus Vendsyssel. Sygehuset støtter op om en samling af neurorehabiliteringen og anbefaler, at centret i Brønderslev opretholdes i overgangsløsningen for at sikre det faglige miljø – også selvom bygningerne ikke anses for optimale.

Aalborg Universitetshospital fraråder i sit høringssvar, at der for sygehusmatriklen i Frederikshavn vælges en profil med 5- eller 6-dages drift, idet en sådan ændring vil få konsekvenser for den nuværende ortopædkirurgiske aktivitet på stedet.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sygehusplaner har været i høring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger