Fælles tværpolitisk front<br>…

Fælles tværpolitisk front

8. maj 2015 - kl. 11:46 - af

SONY DSCPaul Rode Andersen, folketingskandidat for SF, har skrevet dette indlæg.

Hvad mener blå bloks lokale folketingskandidater egentlig om skifergassen? De er så godt som usynlige i debatten, og vælgerne har vel krav på at vide, hvad VKO- kandidaterne og LA mener forud for valget – ikke mindst fordi det var en V- minister – Lykke Friis – der i 2010 uden offentlig debat og bag om ryggen på frederikshavnerne gav Total koncessionen til at udvinde skifergas.

Og hvad mener Bjarne Laustsen? Er han enig med de lokale socialdemokrater, som helt ukritisk tilslutter sig Totals argumenter for udvindingen, og som betragter modstanderne som religiøse og støjende – eller deler han borgmesterens nyerklærede modstand mod, at Frederikshavn skal fungere som eksperimentarium for Totals boringer efter skifergas.

Det ville gøre indtryk uden for Nordøstvendsyssel, om samtlige kandidater i kredsen gjorde fælles front mod udvindingen af skifergassen – ikke mindst i lyset af, at Frederikshavn har erklæret sig som en vedvarende energikommune.

 

 

En kommentar til “Fælles tværpolitisk front
…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fælles tværpolitisk front
…”

  • Modstanden mod skifergassen vokser ikke kun internationalt, men også i Danmark. Derfor bør alle, der stiller op til Folketinget, gøre deres stilling klar overfor vælgerne. Foreløbig har skifergasmodstandere valget mellem at stemme på SF, Enhedslisten og Alternativet. Sandsynligvis ikke Det Radikale Venstre, selvom landsrådet har vedtaget et nej til skifergas, for ministeren vil ikke stoppe skifergasudvindingen i Nordjylland og Nordsjælland.
    Heldigvis vokser modstanden. TOTALs hjemland, Frankrig, har forbudt skifergas, og de har endda atomkraft. Også Skotland, Wales, Bulgarien og staten New York og distrikter i Australien har sagt nej. Det samme gør de tyske delstater Thüringen og Schlesvig-Holstein. I Danmark har foreløbig fire kommuner i Nordsjælland plus Ålborg og Hjørring sagt nej. Flere tusinde borgere er med i grupperne Vendsyssel imod Skifergas og TOTAL Protest. Og nye grupper kommer til bl.a. i Ålborg og Hjørring. Danmarks Naturfredningsforening, som har en del medlemmer her nordenfjords, er også imod skifergas. Og Greenpeace har indsamlet 27.000 underskrifter mod skifergassen. Modstandere af skifergas får helt sikkert indflydelse på fordelingen af mandater til det snarlige folketingsvalg.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fælles tværpolitisk front
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER