
Godt gået prisen til Springteam Sæby
3. maj 2015 - kl. 10:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det var stolte gymnaster som torsdag den 30. april ankom til det Musiske Hus, hvor de skulle deltage i Frederikshavn Kommunes Prisfest 2015.
Godt Gået prisen kan bl.a. tildeles individuelle og hold, som i det foregående år 2013/2014 har vundet et officielt dansk eller jysk mesterskab, eller et andet tilsvarende højt rangeret mesterskab.
Springteam Sæbys dygtige Juniorhold og Micro hold fra sæson 2013/2014, var inviteret til Prisfesten, i det de i det foregående år havde vundet det Jyske mesterskab.
Foreningens piger iført den røde klubdragt, som kendetegner Springteam Sæby, kom på scenen og modtog den flotte medalje og diplom af borgmester Birgit Hansen.
Det var en prisfest med mange flotte taler, og hvor Frederikshavn Kommune på flot vis fik hyldet de personer, som modtog Godt Gået Prisen, og byrådets 4 hædersbeviser – årets individuelle præstation, årets bedste hold, årets bedste lederpræstation og årets kulturtalent.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Godt gået prisen til Springteam Sæby' til en bekendt