Her undersøges for forurening af jord og grundvand

Her undersøges for forurening af jord og grundvand

29. marts 2015 - kl. 11:03 - af

Foto_Jordforurening_1_RegionNordjylland1I 2015 kan grundejere ca. 200 steder i Nordjylland se frem til at få deres grund undersøgt for jord- og grundvandsforurening.

Del af større indsats
De indledende undersøgelser overfor potentielle jordforureninger sættes i gang som led i regionens indsats overfor jordforurening i 2015.

De indledende undersøgelser har til formål at afklare om typisk forurenende aktiviteter såsom autoværksteder, renserier, maskinstationer, olieoplag mm., har forårsaget forurening af jorden og grundvandet.

– Undersøgelserne er en del af den samlede indsats på jordforureningsområdet, der blandt andet også omfatter undersøgelser og oprydninger på steder i Nordjylland, hvor allerede kendte jordforureninger udgør en risiko for grundvand eller menneskers sundhed, siger Kenn Bloch Mortensen, kontorchef for Jordforurening og Råstoffer i Region Nordjylland.

De senere år har regionen haft fokus på grundvandsområdet. I 2014 var ca. 80 % af de indledende forureningsundersøgelser målrettet mod at afklare om jordforureninger kunne udgøre en risiko for grundvandet under de undersøgte grunde.

Undersøgelserne i 2015 igangsættes over to omgange. Den første halvdel af undersøgelserne er allerede igangsat, og de berørte grundejere er blevet kontaktet af Region Nordjylland.

Indledningsvis er der tale om 100 lokaliteter fordelt i de nordjyske kommuner Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord. Den anden halvdel af undersøgelserne i 2015 er planlagt til at skulle igangsættes efter sommerferien.

Regionen forventer at gennemføre ca. 180-200 indledende undersøgelser i 2015.

– Jeg er tilfreds med, at vi med undersøgelserne her får afdækket forureningen på et stort antal grunde i regionen. Efterfølgende kan vi bruge resultaterne af undersøgelserne i prioriteringen af, hvor vi senere skal arbejde med at fjerne risikoen fra forureninger, siger Henrik Ringbæk Madsen, formand for Region Nordjyllands udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø.

Oversigtskort: Indledende undersøgelser
Kortet viser de steder, hvor regionen udfører indledende undersøgelser i 1. halvår af 2015. Viser de kommende undersøgelser en jordforurening, som udgør en risiko for grundvandet eller menneskers sundhed, vil grundene indgå i Region Nordjyllands videre prioritering med henblik på at afklare risiko og evt. fjerne risikoen fra forureningen.

image002-3

 

 

 

 

 

 

 

Tjek en grund for jordforurening online
På hjemmesiden: www.tjekdingrund.dk kan du tjekke, om der er kortlagt forurening på en grund.

På www.jordforurening.rn.dk kan du læse mere om regionens arbejde med jordforurening og Indsatsplan for jordforurening 2015.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Her undersøges for forurening af jord og grundvand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER