Frederikshavn Kommune slukker lyset for klimaet

Frederikshavn Kommune slukker lyset for klimaet

27. marts 2015 - kl. 0:02 - af

Sluk Lyset logoDet er Earth Hour tid, og WWF Verdensnaturfondens globale klimakampagne, der på dansk hedder ”Sluk Lyset”, er skudt i gang. Frederikshavn Kommune gør sig klar til at gå i sort lørdag den 28. marts mellem kl. 20.30 og 21.30.

I lige netop dén time slukkes lyset verden over i store og små byer. Den mørke time er et symbol på, at vi sparer på energien, fordi vi gerne vil passe på klimaet. Sluk Lyset-kampagnen handler om at vise, at vi tager klimaforandringerne seriøst og gerne handler for at gøre noget godt for klimaet. Over hele verden slukker byer, kommuner og borgere lyset i dén time, så mørklægningen i princippet kan ses helt ude fra rummet.

Frederikshavn Kommune er del af dette globale opråb mod klimaforandringerne. Borgmester Birgit S. Hansen udtaler:

– Vi er bevidste om, at vi selv har nøglen til løsningen af verdens klimaudfordringer. Hver især kan vi lidt. Sammen kan vi meget. Derfor er det vigtigt, at verden står sammen om at stille skarpt på de aktuelle klimaudfordringer og forandringer. Vi vil gerne vise vores engagement ved at deltage i Earth Hour. Derfor slukker vi lyset på udvalgte steder i kommunen lørdag aften i tidsrummet fra kl. 20.30 og 21.30.

Borgmesteren opfordrer samtidig byens borgere og virksomheder til at støtte op ved at deltage i Earth Hour.

– Jo flere, vi er om at sætte fokus på klimaet, jo stærkere er signalet. Og i Frederikshavn Kommune har vi tradition for at samles om gode aktiviteter, der støtter op om en vigtig sag.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, siger:

– Klimaforandringerne er en realitet. 2014 blev historiens varmeste år, og både i udlandet og herhjemme oplever vi mere ekstremt vejr med skybrud, storme og oversvømmelser. Earth Hour er en global kampagne, hvor vi over hele kloden sætter fokus på klimaforandringerne.

Fakta om Sluk Lyset
Hvert år i marts engagerer WWF millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder, kommuner og byer over hele kloden for at sætte fokus på klimaet. Læs mere på www.sluklyset.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune slukker lyset for klimaet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER