Statusmøde for frivillige i Frederikshavn Kommune

Statusmøde for frivillige i Frederikshavn Kommune

25. marts 2015 - kl. 8:39 - af

Frederikshavn_Raadhus_600x250_5036Frederikshavn Kommunes lancerer ny politik for frivilligt socialt arbejde, som skal være med til at understøtte, udvikle og fremtidssikre frivilligområdet på tværs af hele kommunen. I den forbindelse inviteres alle frivillige ildsjæle, organisationer og andre interesserede til statusmøde for samarbejdet mellem frivillige og kommune.

Visionen for politikken er at skabe et inspirerende miljø, hvor de frivilliges gnist og flamme kan omsættes til konkrete handlinger, der kommer borgerne til gode. Her vil der være fokus på samskabelse, relationer, fællesskab, klare rammer og synlighed.

Løbende statusmøder mellem frivillige og kommune skal sikre, at politikken får virkning i praksis og at samarbejdet og udmøntningen af politikken evalueres.

Det er Frederikshavn Kommunes målsætning, at statusmøderne skal bidrage til at:

–        Opstille konkrete mål for fremtidens frivillige sociale arbejde

–        Skabe dialog om opfølgning på politikkens vision

–        Skabe nye relationer mellem frivillige og kommune og internt mellem de frivillige

–        Skabe et forum for tværgående idéudvikling og videndeling

Arrangementet afholdes den 13. april 2015 kl. 19.00-21.00 i:

Rådhuscentret
Parallelvej 6
9900 Frederikshavn.

Der vil være let forplejning i form af kaffe/the, kage, vand og frugt.

Har du lyst til at deltage, kan du tilmelde dig hos planlægger Stefan Thaarup på e-mail eller telefon:

E-mail: stet@frederikshavn.dk
TLF: 98 45 54 12

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Statusmøde for frivillige i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger