Læserbrev: Vi ønsker en byudvikling med omtanke

Læserbrev: Vi ønsker en byudvikling med omtanke

16. marts 2015 - kl. 13:50 - af

Bolig, algade BJ”Det er med en vis bekymring for Sæby bys fremtid, vi kan læse at Plan- og Miljøudvalget på sit møde d. 10. februar anbefalede, at der skulle arbejdes videre med en ny lokalplan til 15 boliger i 2 plan mellem Rolykkevej og åen.

Det er positivt, at der er bygherrer, der ønsker at investere i Sæby, men hvorfor give grønt lyst til at opføre et nyt moderne boligbyggeri i den gamle del af byen?

De påtænkte 15 boliger ligner til forveksling det masseproducerede 60-byggeri af beton og flade tage, som vi kender fra Københavns vestegn. I vores øjne vil byggeriet virke malplaceret i et kvarter, der er kendetegnede af gamle fine patricevillaer. Det ville være langt bedre hvis projektet blev placeret til ”Vandkanten”  i nordbyen, hvor det vil passe fint ind sammen med det eksisterende byggeri.

Desværre oplever vi tit, at når først der er nogle, der får mulighed for at lave et industripræget byggeri, har det med at brede sig. Her tænkes bl.a. på boligbyggeriet på den gamle sodavandsfabriks grund i Algade, som i sig selv er et nydeligt byggeri, men desværre skiller sig markant ud fra de øvrige gamle boliger og giver stilforvirring. Selv om der bygges nyt, kan det godt holdes i den gamle stil, hvilket giver et væsentlig bedre kvalitetsmæssigt helhedsindtryk og er med til at gøre byen harmonisk og mere stilfuld.

Vi vil herfor appellere til, at Byrådet og ikke mindst vore lokale politikere vil påvirke til, at Sæby udvikler sig i harmoni i mindst samme kvalitet og standard, som vi kender i dag.

De bedste ønsker for fremtiden.

Bestyrelsen for
Sæby-Volstrup Venstre vælgerforening.

Se  projektet her:
http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Miljøudvalget%20(Åben)/2015/10-02-2015/Referat%20(Åben)/PMU-10-02-2015%20-%2000%20Referat%20med%20bilag.pdf

2 kommentarer til “Læserbrev: Vi ønsker en byudvikling med omtanke” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Læserbrev: Vi ønsker en byudvikling med omtanke”

  • Søren Kristiansen

    Hjælper ikke noget vi sidder bag skærmen og skriver læserbreve og kommentarer. Jeg efterlyste for et par dage siden personer der vidste noget om hvorfor det står stille med de gamle fabriksbygninger på Ringvejen, men ingen har svaret.
    Jeg tillod mig endda at skrive til medlem af Plan og Miljø udv. men heller ikke her er der kommet noget svar.
    De der sidder med bolden(e) må på banen for som det er lige nu går tiden, og tid er ikke det vi har mest af.
    Nu har det lokale Venstre kastet sig ind i kampen. Måske de “gider” organisere tingene lidt så vi kan få råbt de ansvarlige op.
    En god chance for et parti til at profilere sig lokalt, men det kræver selvfølgelig man gider og at man har lidt tid.
    Byrådet har forsømt Sæby siden sammenlægningen, ingen tvivl om det, men det ændres ikke ved at vi sidder og surmuler bag skærmen.
    OG så kan vi heller ikke give byrådet skylden for alle elendigheder. ALLE der bor i Sæby har et ansvar for byens ve og vel.
    Sæby er ikke i en anderledes situation end så mange andre byer i Danmark, men Sæby har nogle muligheder mange andre ikke har, og det der irriterer mig er at vi ser begrænsningerne før vi ser mulighederne, så kom nu op på hesten Sæby. Tiden går, og det gør gæsterne også hvis ikke vi tager os lidt sammen.

  • Er i denne sag fuldstændig enig med Sæby-Volstrup Venstre vælgerforening. Hvis der absolut skal bygges i dette område, bør det være i en stil det passer til området, hvilket i øvrigt også er anført Kommuneplanen for området . I Kommuneplan 2009-2020, Frederikshavn Kommune, SAE.B.01.15 kan man læse at “Eventuel ny bebyggelse skal søges tilpasset den eksisterende bebyggelse” og at “. Ny- og ombygninger skal være i tråd med den oprindelige bebyggelse. Nuværende bebyggelseskarakter skal fastholdes.” Dette må man forvente at et evt. nybyggeri på området skal overholde, eller er denne kommuneplan for byen jo overflødig.
    Desuden er det også betænkeligt, at man ønsker at nedrive en bygning af bevaringsmæssig og historisk karakter, blot for at bygge nyt. En bygning som Frederikshavns Kommunes Bygningsbevaringudvalg oven i købet har udbetalt støtte til udførelse af arbejde i henhold til byfornyelsesloven.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Vi ønsker en byudvikling med omtanke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER