Ugens klumme: <br>Den blå bil

Ugens klumme:
Den blå bil

14. marts 2015 - kl. 1:04 - af

Soeren-Visti_600x250En lille karavane er på vej mod vest ad Aalborgvej på sydsiden imod trafikkens retning. Forrest går en mand midt i trediverne, i træsko og arbejdstøj og med en kasket, der dækker hans hoved, og den hårpragt han har manglet de sidste 15 år. Bagerst går hans kone, der er forholdsvis høj og slank og ret køn med brune øjne og mørkt permanentkrøllet hår – og hun har en taske i hånden med hjemmebagte boller, kaffe og saftevand.

Men det der får Aalborgvejs beboere til at kaste et blik over hækken denne solbeskinnede sommerdag i 1960 og lyse op i smil og hilsner og venlige bemærkninger, er personen, der befinder sig imellem manden og konen.

En lille dreng, buttet og med lyse krøller, i korte bukser der holdes oppe med seler og næppe mere end 3 år gammel. Men drengen er ikke til fods som de voksne. Han sidder i en lille blå bil, blankpoleret der reflekterer solskinnet – en tro kopi af en af de nyeste af de dengang så populære Hillman modeller.

Bilens størrelse er en anelse for voldsom til drengen, men hans opfindsomme far har forsynet de pedaler, man skal træde på for at sikre køretøjet fremdrift, med klodser, for at de korte ben kan nå – og på sædet er der en pude, så armene bedre kan nå rattet.

Ellers er der ikke mange drenge, der på det tidspunkt har et sådant køretøj – og slet ikke drenge af almindelige arbejdsfolk. Søren ville heller aldrig have fået den blå bil, hvis ikke heldet i en helt uventet grad havde tilsmilet hans far, Svend Sulbæk.

Svend havde købt en lodseddel – hvilket han bestemt ikke havde for vane – i et landslotteri, hvor hovedgevinsten var en splinterny og vaskeægte bil i familiestørrelse. Den havde han dog ikke vundet, men da han så gevinstlisten i Vendsyssel Tidende, så han, at der var et sammenfald mellem hans lodseddels nummer og det nummer der udløste en af 3. gevinsterne: en legetøjsbil med pedaltræk og mange fine finesser – enhver rask drengs drøm!

Bilen var blevet leveret af vognmand Klitgaard, der havde hentet kassen med køretøjet på Sæbys Banegård. Bilen blev pakket ud: en fin blå lakeret sag, med pedaler, rat, retningsvisere (datidens erstatning for blinklys) der udløstes med et ryk på en knap, og ikke mindst en spilledåse installeret som radio!

Da Søren endnu ikke var blevet to år da gevinsten kom, blev den i al stilhed sat ned i kælderen i huset på Uldallsvej for at afvente at knægten voksede så meget, at han kunne bruge den. Og da han så blev tre år, fik han endelig på sin fødselsdag adgang til vognen, der i mellemtiden havde fået de nævnte forbedringer af hensyn til hans endnu noget klejne størrelse.

Søren og den blå bil fik deres fælles debut for enden af Uldallsvej, hvor drengen – først med lidt besvær og senere med stigende elegance og hurtighed – kom rundt i kvarteret.

En af de første, der fik lov til at beundre Sørens nye køretøj, var ”Mælke Poul” – en af byens mælkemænd, der på sin daglige runde med hestevognen også rundede Uldallsvej. Poul roste i velvalgte vendinger det usædvanlige køretøj, mens Søren fik lov at klø hesten på mulen. ”Nu er du bedre kørende end mig”, var Pouls bemærkning, hvilket den lyshårede purk i sandaler og korte bukser kun kunne give ham ret i.

Dernæst var det naboerne, der blev besøgt: Den gamle Janus lige overfor Sørens hjem, Bimler ved siden af, Emanuel og Algunda og Bæk lidt længere henne af vejen. Jo kvarterets eneste dreng fik med sin bil al den beundring et treårs barn kunne tilkomme – og Søren fik hurtigt et godt tag på særligt de ældre damer, som kvarteret var fyldt med.

Men den nuværende tur op ad Aalborgvej var den længste tur, den blå bil endnu havde været ude på – og da vejen er hovedvej og ret smal uden fortov i kanten, så passer Svend og Else ekstra godt på sønnen imellem dem.

Der skal en god tålmodighed til bevæge sig den godt en kilometer lange tur fra enden af Uldallsvej og frem til turens bestemmelsessted, som er en byggegrund et godt stykke oppe af Aalborgvej, hvor der netop er afsat mål og lavet udgravning til en sokkel.

Her stopper karavanen, og mens Else pakker taskens indhold ud, inspicerer Svend murermesterens hidtidige arbejde.

Det var egentlig ikke meningen at familien skulle bygge et nyt hus. Svend havde købt Uldallsvej nr. 18 i 1956, velvidende om, at han så blev ejer af et hus som var udlagt til to boliger. I lejligheden ovenpå boede Christian Ulrik med sin kone og to små piger, Kirsten og Dorthe, men efter at Ulrik havde fået arbejde på slagteriet, var den familie flyttet til et af denne virksomheds huse på Slagterivej, og den øverste lejlighed stod tom.

Med Søren på vej – og et ønske om måske flere børn – havde Svend og Else så søgt om at få nedlagt den øverste lille lejlighed, da der i huset ellers ville komme til at mangle børneværelser – men kommunen havde givet et definitivt afslag. Stillet overfor valget omkring at blive boende på en kneben plads, eller sælge og købe (eller bygge) noget andet, var valget derfor faldet på at købe grunden Aalborgvej 53.

Det var hurtigt lykkedes for Svend at få solgt huset på Uldallsvej til Sæby Jernstøberi, der på den tid opkøbte huse i Sæby med henblik på at oprette lejeboliger for deres ansatte, og dette salg havde banet vejen for erhvervelsen af byggegrunden på Aalborgvej – til en pris af 4.000,- kroner. Det var det nogenlunde normale prisleje for en byggegrund i Sæby i 1960.

Det var således her, der nu var sat sokkel af til et nyt hus – et etplans parcelhus, der som type havde sin begyndende opblomstringstid i Sæbys udkantsområder i en tid, hvor indvandringen fra land til by var stor – ikke mindst på baggrund af Slagteriet, Jernstøberiet, Pluto og Skotøjsfabrikken. Gode helårsarbejdspladser til både bedre løn og bedre arbejdsvilkår end landbruget kunne tilbyde.

Mens Svend og Else nyder synet af den fremadskridende byggeproces, der skulle ende med at realisere fremtidsdrømmen om eget nyt hus, nyder de deres eftermiddagskaffe – og Søren sit saftevand – der indtages uden at den blå legetøjsbil forlades.

Svend planlægger allerede hvor mange kartofler, gulerødder, porrer og løg der kan dyrkes på den godt 1000 kvadratmeter store grund, mens Else påpeger, at der altså også skal anlægges en passende græsplæne til drengen at lege på – og hvem ved, måske kommer der flere børn?

Turen hjemad foregik på samme måde som turen derop, og i ugerne derefter tog både byggeriet af huset og drømmene for familien for alvor fart.

Jeg tror de fleste af os har nogle få ting, der markerer overgangen fra spædbarn og til de første konkrete ting man med sikkerhed kan huske fra den tidligste barndom. Steder, handlinger, personer eller lignende. Og for Sørens vedkommende var den første sikre erindring den blå legetøjsbil med spilledåsen og pedalerne – og den flyttede også med på Aalborgvej, hvor den blev brugt i mange år af såvel Søren som lillebror Anders og en lang række af deres legekammerater.

Og således overlevede den lille legetøjsbil formentlig den rigtige bil, der var hovedgevinsten i det lotteri, som (næsten) blev vundet af Svend Sulbæk i 1959!

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme:
Den blå bil'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER