Ordet er frit: <br>Hvor ska’ vi hen, du?

Ordet er frit:
Hvor ska’ vi hen, du?

11. marts 2015 - kl. 14:35 - af

debat_600x250I Sæby Bevaringsforening er følger vi med interesse den debat, der kører i diverse medier i denne tid. Vi bliver udråbt som medansvarlige for, at der er tomme forretninger i Sæby. Og vi beskyldes for at stå i vejen for enhver form for udvikling. Nogle er dog også behersket positive overfor vores formål.

Jeg kan starte med at konstatere, at der er en del påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Vores formål er stilfærdigt at gøre opmærksom på, når det unikke miljø i Sæby angribes. Altså efter vores mening. Der er jo heldigvis forskellige holdninger til mange ting, og vi forsøger ikke at tage patent på sandheden. Det er en overdrivelse at hævde, at vi ”pisker en stemning op” eller arrangerer protestmøder. Og lad mig slå fast, at det er kommunen, der stod for sagsbehandlingen da DLG lagerbygningen blev revet ned, så vi kan ikke have forårsaget, at bygherren fik en erstatning (hvis det overhovedet var tilfældet).

Men når nogen ønsker at nedrive en bevaringsværdig bygning, der oven i købet er blevet renoveret med støttet fra kommunen, så påpeger vi det uheldige i det. Når gamle bygninger ønskes forsynet med kviste, som bygningen aldrig har haft, påpeger vi det uheldige i det. Når der opsættes flotte og tidløse gadelamper i den gamle bydel, så påpeger vi det positive i det. Folk kan være enige eller uenige i vores holdninger.

Vi nærer ingen illusioner om, at Bevaringsforeningen skal bestemme udviklingen, men vi har holdninger. Bl.a. også om udviklingen på havnen. Vi har talt meget imod ”Manhattan projektet”, hvor nogen ønsker bygninger i 5 etagers højde. Heldigvis er vi langt fra ene om at være imod dette projekt. Vi ønsker at fortsætte den demokratiske proces omkring, hvad der skal ske med havnen. Vi er ikke imod boliger på havnen eller en udvidelse af havnen, men det skal ske på måde, der respekterer den omkringliggende arkitektur. Vi kan kun endnu engang opfordre kommunen til at fortsætte den demokratiske dialog, der for år tilbage var omkring havneudviklingen.

Ved at udvikle Sæby med respekt for det eksisterende, vil byen fortsat være attraktiv for nuværende og kommende sæbynitter og ikke mindst for turister, der jo er en ikke uvæsentlig del af erhvervsliv. Og så er vi tilbage ved butikkerne igen.

Bevaringsforeningen har generalforsamling torsdag d. 12. marts 2015, og i den forbindelse vil vi gerne indbyde til dialog om foreningens arbejde. Det foregår på Sæby Museum kl. 20, indgang gennem porten i Clasens Gård.

Med venlig hilsen

Sæby & Omegns Bevaringsforening

Lars-Henrik Hyttel
Formand

 

En kommentar til “Ordet er frit:
Hvor ska’ vi hen, du?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ordet er frit:
Hvor ska’ vi hen, du?”

  • Søren Kristiansen

    Nogen der ved hvor sagen om fabriksbygningerne på havnen ligger ?.
    Er der planer i gang eller er situationen fastlåst ?
    Er den det sidste må der for pokker da være nogen der kan få parterne til bordet og finde en løsning.
    Masser af byggeri i Danmark starter med et hav af indsigelser fra diverse organisationer, men som regel lykkedes det at finde en model der tilgodeser alle parter.
    Ved godt vi er nogle stædige asner heroppe nordpå, men nogen gange må vi også bøje os, og sluge et par kameler.
    Får vi ikke udryddet “godt nok” og “fint som det er”, fortsætter den kedelige udvikling med affolkning af området.
    Der er masser af potentielle tilflyttere til Sæby. De skal blot have en indbydelse med optimisme ad libitum.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit:
Hvor ska’ vi hen, du?'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER