
Landsdækkende sikkerhedssele- og mobiltelefonkontrol
9. marts 2015 - kl. 15:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Politiet i hele landet gennemfører i perioden fra mandag den 9. marts til og med søndag den 15. marts 2015 en landsdækkende målrettet indsats rettet mod manglende brug af sikkerhedssele/sikkerhedsudstyr samt brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen.
– Vi ser desværre løbende, at der er bilister og passagerer, der bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken, fordi de ikke bruger sikkerhedsselen. Derfor sætter vi i lighed med tidligere år ind med en forstærket indsats over for manglende selebrug i den kommende uge. I kontrollen vil vi også have fokus på personer, der taler i håndholdt mobiltelefon, da de udgør en fare for færdselssikkerheden, siger chef for Rigspolitiets nationale færdselscenter Frank Mathiesen.
Brug af sikkerhedssele reducerer sandsynligheden for som bilist at blive dræbt i et uheld med 50 procent. Uheldsrisikoen ved at køre med håndholdt mobiltelefon kan være op til fire gange højere end ved ikke at gøre det.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Landsdækkende sikkerhedssele- og mobiltelefonkontrol ' til en bekendt