K. I. K. = Koret i kirken<br>…

K. I. K. = Koret i kirken

8. marts 2015 - kl. 0:16 - af

IMG_7694_600x250K. I. K. er Albæk og Lyngså kirkes børnekor. Det består for tiden af 8 piger og drenge, der alle går i 3. – 4. og 5. klasse. Koret øver hver torsdag eftermiddag i Stensnæsskolens musiklokale under ledelse af kirkesanger Dina Flyvbjerg Ledet.

Øvedag
Når man går gennem skolens forhal på vej ned af trappen, lyder der glade sangstemmer. Man banker på døren, og ingen siger kom ind. Man åbner døren, og tror man kommer ind i lokalet, men nej – der er endnu en dør. Den banker man lidt hårdere på, og der bliver sagt. – Kom ind.

Det er korleder Dina Flyvbjerg Ledet, der siger goddag og velkommen, alt imens hun fortsætter undervisningen af alle otte piger og drenge, der er mødt 100 % op.

Ud over at synge bliver der foretaget en masse øvelser. Der er drøn på lige fra starten, så man næsten får sved på panden ved bare at kigge på. Både stemmen og kroppen samt leddene i kroppen skal varmes op, inden det går løs med sang. Der bliver foretaget en masse gymnastiske øvelser som at strække arme og ben, vinke til den ene og anden side, vrikke med numsen og lade som om man puster lys ud samt en masse andre sjove bevægelser. Mundtøjet skal også varmes op, og det foregår med forskellige sætninger som ”Sofia har pink strømper på”, ”Maiken har sort/orange strømper”, ”Eva har nogenlunde sorte strømper”. Ud over de nævnte eksempler, bruges der flere andre sjove sætninger – alt sammen for opvarmningens skyld så man kan bryde ud i sang, og gøre det på den helt rigtige måde.

En gang imellem, ved de gymnastiske øvelser og træning af mundtøjet, bruger korlederen sit elklaver for at sætte kolorit på øvelserne.

Målsætning
Formålet med K. I. K. er at børnene lærer en masse sange, og at kende gennem det at synge selv.

Får trænet deres stemmer gennem krop og bevidsthed.

Får lært at synge og intonere rent.

At børnene kan formidle sangene – gerne 2 og 3 stemmigt samt musikalsk.

Musik på instrumenter
En gang imellem ”leger” koret også med at spille på instrumenter, som der er indtil flere forskellige af i musiklokalet. Vægten ligger dog på det vokale.

Sangene, der bliver sunget, er af blandet karakter såvel rytmisk som klassisk. Det vigtigste er, at sangene og salmerne tekstligt og musikalsk primært er egnet til brug i kirken, da K. I. K. er et lønnet kirkekor.

Lommepenge
Hvis man er medlem af koret, er der muligheder for at tjene lommepenge. Børnene bliver nemlig aflønnet for deres indsats ved både korprøver, gudstjenester, højskolesang samt mange andre arrangementer.

Korleder
Dina Flyvbjerg Ledet er kirkesanger i Albæk og Lyngså kirker. Herudover er hun lærer på Frederikshavn Musikskole, hvor hun underviser i sang og mini-rock. Hun er uddannet sopran ved Aalborg Musikkonservatorium, og hun har optrådt som solist ved talrige koncerter.

Alle sanginteresserede børn er velkomne. Hvis nogle ønsker at blive optaget i koret, kan henvendelse rettes til Dina Flyvbjerg Ledet på mailadressen >flyv_bjerg@hotmail.com<

eller på mobil 30 61 80 84.

Tekst og fotos: Cille Strøm

IMG_7687 IMG_7686

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'K. I. K. = Koret i kirken
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger