Grøns Transport vil igen køre gokart

Grøns Transport vil igen køre gokart

5. marts 2015 - kl. 8:23 - af

ktpfotoFirmaet, som beskæftiger omkring 25 medarbejdere med uddannelse af ansatte i transportbranchen, har ansøgt Frederikshavn Kommune om at genoptage aktiviteten med at drive gokart bane, en tilladelse som Nordjyllands Amt gav Grøns Transport tilbage i 1996.

De har ansøgt om lov til igen at bruge deres tilladelse for at skabe mere aktivitet på deres bane i Sæby. En aktivitet, som forhåbentlig vil udbygge deres medarbejderstab. Banen bruges i dag primært af private køreskoler i kommunen, samt til deres egne transportuddannelser, disse aktiviteter ligger primært i dagtimerne, hvilket betyder at de har ledig kapacitet på banen derudover.

I øvrigt passer aktiviteten med gokart udlejning rigtig godt ind i et af Frederikshavns Kommunes fire vækstspor.

Oplevelse og Turisme”
Oplevelsesområdet er specielt i forhold til at det bidrager ikke uvæsentligt til lokalsamfundsudviklingen ud over jobskabelse. Den omsætning, der skabes, ikke mindst af besøgende, bidrager også til at udbuddet af forretninger, restauranter, hoteller, kulturelle tilbud og arrangementer øges. Et udbud, der kommer alle borgere til gode, og gør kommunen til et mere attraktivt sted at bo med muligheder, som byen ellers ikke ville have.

På forskellig måde har både Skagen, Sæby og Frederikshavn haft en stærk tradition for at have mange besøgende, der har bidraget til at mulighederne er flere end byernes størrelse i sig selv berettiger til og dermed også gjort byerne mere attraktive at bo og leve i.

Konkurrencen om at få folk til og tilføre omsætning er hårdere end nogensinde. Når finanskrisen rammer globalt, og det nærmeste nabolands kronekurs falder til et hidtil uset niveau, får det hurtigt konsekvenser for både handels- og turismeområdet. Det kan ses og mærkes ikke kun ift. job, men også ved lukning af forretninger mm.

Der er behov for denne finansiering af lokalsamfundsudviklingen og udfordringen skal i fokus. Det er nødvendigt at gå sammen om at skabe nye tiltag, koordinere aktiviteter og skabe mest mulig merværdi.
Situationen og vilkårene er ikke ens i Skagen, Sæby og Frederikshavn. Derfor skal der både handles målrettet lokalt og skabes den merværdi og synergi, der kan opnås på tværs – ikke mindst i Toppen af Danmark”, kilde: Frederikshavn Kommunes hjemmeside.

Grøns Transport ved fra da de tidligere drev gokart banen, at man gerne kommer langvejs fra for at køre gokart. De ved også fra fx de turister, der om sommeren ligger til kaj i byens dejlige havneområde, at de efterspørger flere aktiviteter. Hvis gokart banen genåbnes, vil det være dejligt, om det kan være med til at bringe flere gæster til Sæby og dermed bidrage til, at andre af byens forretningsdrivende også får glæde af det.

Gokart udlejning er en fritidsaktivitet, hvorfor åbningstiden naturligvis vil være, når andre har fri, ligeså vil de helt logisk have ekstra længe åbent i sommersæsonen, når turisterne gæster Sæby, noget som andre af byens forretningsdrivende i øvrigt burde være bedre til, mener direktøren hos Grøns.

Sæby har en kort turistsæson, hvorfor det er bydende nødvendigt at holde længe åbent, hvis de forretningsdrivende ønsker at turister bruger penge i byen.

Vi forventer på baggrund af ovenstående at kommunen siger ja, herefter vil vi snarest arnedje videre med projektet, som forhåbentligt fører til at vi genoptager aktiviteten med gocart udlejning , siger Karsten Poulsen, ejer af GRØNS Køretekniske Anlæg A/S og GRØNS Transport Uddannelser A/S.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Grøns Transport vil igen køre gokart' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER