Antallet af nyindmeldte skoleelever opgjort
4. marts 2015 - kl. 0:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Børne- og Ungdomsudvalget får på sit kommende møde torsdag den 5. marts forelagt en opgørelse over nyindmeldte elever til skolerne for skoleåret 2015-16, hvor der over hele kommunen vil blive anvendt rullende skolestart som led i Bæredygtigt Børneområde.
Center for Undervisning har via Web-indskrivning samt opgørelser fra skolerne opgjort antallet af børn, der er indskrevet i Frederikshavn Kommunes børnehaveklasser til skoleåret 2015/2016. I alt er der indskrevet 779 børn. Heraf har 80 ønsket en anden skoleafdeling. 44 af eleverne har søskende på den ønskede skole. Alle ønsker er imødekommet.
I de nuværende børnehaveklasser var der pr. 1. september 2014 indskrevet 535 børn. På grund af rullende skolestart er børn født i perioden 1. januar – 30. juni 2010 med i det nye indskrivningsresultat.
Fordelingen ser således ud for de 4 distrikter:
Distrikt Nord: Skagen Skoleafdeling 67, Strandby Skoleafdeling 74, Ålbæk Skoleafdeling 24.
Distrikt Syd: Torslev Skoleafdeling 52, Hørby/Dybvad Skoleafdeling 33, Stensnæs Skoleafdeling 17, Sæby Skoleafdeling 116.
Distrikt Øst: Frydenstrand Skoleafdeling 109, Nordstjernen Skoleafdeling 133.
Distrikt Vest: Bangsbostrand Skoleafdeling 106, Gærum Skoleafdeling 16, Ravnshøj Skoleafdeling 32.
Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Antallet af nyindmeldte skoleelever opgjort' til en bekendt