Afklaring for alle pædagoger og lærere på folkeskolerne

Afklaring for alle pædagoger og lærere på folkeskolerne

4. marts 2015 - kl. 9:26 - af

Saebygaardskolen_600x250En stor kabale er blevet lagt i den seneste uge. Nu er den gået op, og resultatet er heldigvis endt med, at det ikke bliver nødvendigt at opsige medarbejdere som følge af den nye skolestruktur og de faldende børnetal.

”Som vi tidligere har meldt ud, så bliver der fra næste skoleår ca. 28 færre stillinger i skolevæsenet i Frederikshavn Kommune”, udtaler fungerende formand i Børne- og Ungdomsudvalget Pia Karlsen. ”Det har heldigvis vist sig, at vi kan håndtere det færre antal stillinger uden at skulle afskedige. Det er primært sket via naturlig afgang og nedlæggelse af midlertidige stillinger.”

For medarbejderne handler kabalen dog om andet end risikoen for afskedigelse. På grund af den nye skolestruktur har det været nødvendigt at gå alle skolernes medarbejderfordeling igennem, således at der bliver taget hensyn til medarbejderne på de lukkede skoler, samtidig med at der sker en jævn fordeling af linjefag og kompetencer på alle skoleafdelinger.

Alle skolernes pædagogiske medarbejdere har derfor i februar skullet indsende ønsker om, hvilken skoleafdeling, de gerne ville arbejde på efter sommerferien.

Skolechef Vibeke Post Madsen udtaler: ”Vi har i den sidste uge arbejdet hårdt på at få fordelingen på plads. Udgangspunktet for fordelingen har været at prøve at imødekomme så mange ønsker som muligt. Det er heldigvis langt hen ad vejen lykkedes. Samtidig har det været vigtigt at skabe kontinuitet og tryghed omkring børnene. Derfor vil mange børn opleve, at det er de samme voksne, som er en del af deres hverdag efter sommerferien”

Alle medarbejdere vil i slutningen af denne uge blive orienteret af deres leder om, hvilken skoleafdeling, de skal være på fra næste skoleår.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Afklaring for alle pædagoger og lærere på folkeskolerne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger