Debatindlæg: Sammenfatning af kritikpunkter og dilemmaer

Debatindlæg: Sammenfatning af kritikpunkter og dilemmaer

19. februar 2015 - kl. 11:19 - af

Saeby skole foto_600x250Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Thomas Engsig, der er Adjunkt & Ph.d. stipendiat ved LSP – Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet & UCN.

Nedenstående er en sammenfatning af forskellige kritikpunkter og mulige dilemmaer i forhold til Frederikshavns Kommunes omfattende strukturændring af folkeskolerne i Sæby. Der er tale om en sammenfatning af forskellige indlæg i forbindelse med forældregruppens protester mod kommunens beslutninger. Kritikken af kommunens strukturændring af skolen er forankret i forhold vedrørende forvaltningsskik, demokratisk underskud og pædagogisk forskningsviden – nedenstående omhandler dette sidste punkt.

Dilemma 1:

I forbindelse med folkeskolereformen har man fra politisk side fremsat en række kvantificerbare målsætninger, der på længere sigt vil blive en del af det grundlag, som kvaliteten af vores folkeskoler og elevernes læring bliver målt på:
mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne
andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år
andelen af elever med dårlige resultater, målt i Nationale test, skal reduceres år for år
trivslen i skolen skal øges

Derudover er der fastsat mål vedrørende, at 96% af skolens elever skal modtage deres undervisning indenfor almenklassens rammer. Det vil sige, skolerne skal i højere grad inkludere elever med særlige behov og forudsætninger, hvilket fordrer, at det bliver nødvendigt at sætte fokus på de ressourcer, kompetencer og viden, der skal bidrage til at støtte børn med særlige behov og forudsætninger i ”Den nye skoles” almene undervisning samt nå de ovenforstående høje målsætninger for samtlige elever.

Frederikshavn kommunes skolepolitik 2014-2017 understreger netop, at kommunens folkeskoler skal forbedres, og at det faglige niveau, trivslen og motivationen skal hæves. Skolepolitikken fastsætter endvidere det mål, at man vil ligge over landsgennemsnittet i forhold til de faglige resultater. Endelig understreges i skolepolitikken for 12014-2017, at man vil løfte skolen på baggrund af viden.

Dette afstedkommer dilemma 1:

Vi ved, blandt andet fra uddannelsesforskeren John Hatties omfattende metaanalyser, at den faktor, der har størst betydning for elevers læring og trivsel er læreren. Organisatoriske forhold har langt mindre effekt. Frederikshavn kommune vil afskedige 28 lærere samt reducere udgifter pr. elev, der i forvejen ligger et stykke under landsgennemsnittet, hvilket vil medføre væsentlige forringelser for den mest signifikante faktor for børns læring – læreren. Dette vil alt andet lige sandsynligvis have betydning for elevernes læring og trivsel samt have særlige implikationer for elever med særlige behov og forudsætninger. Dette er ikke at løfte en kommunes skoler på baggrund af viden.

Dilemma 2:

Kommunen skal spare penge, hvilket er tydeligt i forhold til Bæredygtigt Børneområde. Vi ved imidlertid, blandt andet fra en større analyse af skolesammenlægninger foretaget af CEPOS i 2013, at der, indtil videre, ikke foreligger hverken pædagogiske eller økonomiske fordele ved skolesammenlægninger. Udgifterne flyttes blot til bl.a. ombygninger, etablering af faglokale, sikring af skoleveje og øget transport.

Dilemma 3:

Frederikshavn Kommunes Skolepolitik 2014-2017 understreger bl.a., at skolens ansatte, det vil sige lærere, pædagoger og ledere, er en væsentlig del af at løfte skolens opgave og skabe en bedre skole. Vi ved imideltid fra organisationspsykologien, at skolesammenlægninger udgør en massiv forandring for de professionelle i skolen og ofte tilfører store mængder stress og oplevelse af tab af mening, hvilket kun kan bidrage til, at lærerne, som er den mest centrale faktor i forhold til børns læring, får ringere vilkår til at løse deres kerneopgave – undervisning. Strukturændringerne i Sæby kommer som bekendt oveni en lang række forandringer for skolens ansatte i form af en omfattende folkeskolereform og ændringer i arbejdstid.

Dilemma 4:

Man må antage, at modellen med 0. til 4. klasse på Sæby Skole og en overbygningsskole med 5. til 9. Klasse på Sæbygaardskolen ikke alene har besparelser for øje, men at der må være foretaget en række pædagogiske refleksioner og analyser i forhold til denne struktur. Uddannelsesforskning fra bl.a. USA og Finland viser imidlertid, at den årgangsopdelte skole ikke har en positiv betydning for elevernes faglige og sociale udvikling. I Finland er man på vej væk fra denne organiseringform, da man erkendte, at den skabte to forskelligartede pædagogiske miljøer med hver deres særlige pædagogiske og didaktiske grundantagelse, hvilket gjorde elevernes overgang fra det ene system til det andet højest problematisk og indebar negative læringsmæssige og sociale konsekvenser. Samme erfaringer viser amerikansk forskning, hvor man har en lang tradition for aldersopdelte skoler.

Dilemma 5:

Frederikshavn Kommune har i forbindelse med de massive og radikale ændringer af skoleområdet ligeledes indført aldersintegrerede klasser og rullende skolestart og skriver i et orienteringsbrev til forældre til kommende børnehaveklassebørn, at ”Den aldersintegrerede elevgruppe er god til at tage i mod nye kammerater, og ved rullende skolestart opnår børn en mere harmonisk skolestart.”.
Der er aboslut ingen sammenhæng mellem kommunens argumenter for aldersintegrerede klasser og rullende skolestart og den pædagogiske forskningsviden på området.

Der er ikke forsket meget i fænomenet i Danmark. Rambøll lavede en større evaluering for undervisningsministeriet i 2012 af forskellige forsøg med skolestart, hvor rullende skolestart var et af fokusområderne. Man kunne ikke konkludere en sammenhæng mellem rullende skolestart og forbedret faglig udvikling eller øget trivsel.

Man har forsket en del på området i Sverige, da man indførte rullende skolestart af demografiske og økonomiske årsager i landet i 1980’erne og 90’erne. Der er foretage en del forskningsprojekter i relation til rullende skolestart og aldersintegrerede klasser og betydningen for elevers læringsudbytte og trivsel. En af de største undersøgelser konkluderede i 2008, at aldersintegreret undervisning har en negativ effekt på elevers læring og faglige resultater. Desuden peger den svenske forskning på, at aldersintegreret undervisning har en direkte negativ effekt på elevernes sociale trivsel, og at elever trives bedst i aldershomogene klasser med en fælles skolestart. Undersøgelsen pegede på, at elever i aldershomogene klasser har lettere ved at finde venner og danne gode relationer. Endelig peger de svenske undersøgelser og erfaringer med aldersintegrereret undervisning og rullende skolestart på, at der i disse klasser arbejdes mere individuelt på grund af elevernes aldersforskel og forskelle i fagligt niveau. Denne individualisering af undervisningen medfører, at lærerne i langt højere grad skal foretage differentiering af undervisningen, samt at undervisningen i mindre grad er forankret i fællesskabet, men snarere sker på individets præmisser. Dette øgede differentieringskrav er vanskeligt at møde i den reformerede skole, hvor elevgruppen grundet kravet om inklusion i forvejen er særdeles mangfoldig.

Februar 2015
Thomas Engsig

En kommentar til “Debatindlæg: Sammenfatning af kritikpunkter og dilemmaer” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Debatindlæg: Sammenfatning af kritikpunkter og dilemmaer”

  • Annemette Nelleberg

    Det er en relevant artikel, Thomas Engsig skriver, der omhandler, hvad det er, der er på færde med den nye skole- og læreruddannelsesreform i DK. Jeg synes også, det er relevant, at der skulle og skal strammes op omkring den danske folkeskole, men er det det rigtige, der bliver tænkt og gjort?

    Når jeg tænker på de mange tiltag skolen og læreruddannelsen har været udsat for, undrer jeg mig over, at man for det meste hører lærerne udtrykke sig negativt i medierne omkring den manglende forberedelsestid og den længere skoledag.
    Det ville være godt, hvis flere lærere beskrev det manglende “lighedsperspektiv” imellem klassens elever både fagligt og socialt, hvilket kan tænkes som en konsekvens af reformerne.

    Jeg vil her fremføre nogle af resultaterne fra Frans Ørsted Andersens undersøgelser “Dansk specialpædagogik i et komparativt perspektiv”.
    I Finland klarer man sig bedre end i Danmark med at få flest mulige elever med både fagligt og socialt. Gruppen af elever med faglige og sociale udfordringer udgør i både Danmark som i Finland ca. 25%, men Finland har en større andel heraf, som klarer sig væsentligt bedre, end man gør i den danske skolemodel.

    “Danmark har en gruppe af “low achivers” i skolen på omkring 15% til 18%, mens Finland har en gruppe på 3% til 5%, det er ikke den lidt større gruppe af tosprogede elever i Danmark, der har noget med de tal at gøre.” (Frans Ørsted Andersen, Danmarks pædagogiske universitet, Christian Sørensen, økonomiprofesser, Syddansk universitet)

    Nogle af forskellene mellem Danmark og Finland er:
    – I Finland er lærerne universitetuddannede (5 år) og med en del flere undervisningstimer end i Danmark – det vil sige, at underviserne efter endt uddannelse dækker over flere fag gennem flere år i samme klasse.
    – I den finske læreruddannelse er der mere fokus på specialpædagogik end i Danmark.
    – I Danmark er lærerne professionsuddannede (4 år) og dækker over to eller tre fag. Det vil sige, der oftere sker lærerskifte i den danske folkeskoleklasse end i den finske.
    – Specialpædagogik i Danmark er efter skolereformen blevet en mindre del af almenpædagogik.
    – I Finland ansættes lærere med 24 lektioner pr. uge. Dette frigiver ressourcer til ledelsen på skolen til fx specialpædagogisk støtte til underviserne, fremfor at skulle sidde og administre indviduelle løn og lektionsdækning.
    – I Finland anvender man “morfar ordninger”, hvilket er en pensionister, der hjælper til i klassen.

    Skolen i Finland karakteriseres ved:
    – Samme lærer i flere fag.
    – Assistenter med en 1 årig uddannelse
    – En eller to retter mad på skolen – derved sikre man, at læring og trivsel styrkes
    – Ingen tages ud af klassen til ekstraundervisning – det ekstra, der er brug for, læres efter skoletid
    – Fokus på sprogtræning i alle klassetrin. Både finsk, modersmål (tosprogede) og fremmedsprog.
    – Skriftlig feedback til eleverne når opgaver er rettet.
    – Forældre skal kvittere for lærernes skriftlige feedback
    – Fysisk aktivitet i frikvarterene, hvor danske børn ofte er inaktive. Det er assistenterne i den finske model, der er en del af frikvartersaktiviteterne.

    Samlet set styrker den finske model de fagligt og socialt udfordrede elever.

    De tre vigtigste egenskaber for elevernes trivsel og læring definerer forsknings instituttet Dansk Clearing House som værende:
    1. Lærerens faglige niveau.
    2. Klasseledelse.
    3. Lærerens evne til at danne relationer til eleverne.

    I Danmark har Lotte Rahbæk i en årrække forsket i den amerikanske skoles testningskultur.
    Hendes resultater viser, at test påvirker lærerens valg af undervisningsmateriale. Vi vil få en “teaching for the test” kultur. Ligeledes flyttes fokus til de svageste elever, for at være sikker på at alle klarer opgaven, derved udfordres de fagligt stærkeste elever for lidt.
    Endvidere kan hun påvise en konkurrencekultur som skaber snyd blandt både elever, lærere og ledere, for at resultaterne skal syne bedre end tilfældet er.
    At teste fremmer ikke elevernes faglighed.

    Når vi i Danmark har kendskab til disse forskningsresultater og forskelle mellem den finske og den danske skolemodel, kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvorfor vi bevæger os længere og længere væk fra en skoleform som ser ud til at fungere i Finland til en skolestruktur i Danmark, hvor der ikke er evidens for, at det virker.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debatindlæg: Sammenfatning af kritikpunkter og dilemmaer ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER