
Revideret Frederikshavner-ordning drøftes
30. januar 2015 - kl. 12:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Byrådet besluttede på møde den 17. september i fjor at opsige Frederikshavner Ordningen samt – som det hedder – kutyme om et ”omstillingsår” pr. 30. september 2014. Ordningen er dermed opsagt fra årsskiftet.
Kultur- og Fritidsudvalget har på sit kommende møde den 4. februar et dagsordenspunkt, hvorefter udvalget skal udstikke retning for udarbejdelse af forslag til en revideret Frederikshavner-ordning med henblik på at opnå en ordning, der kan justeres årligt, uden at en decideret opsigelse af ordningen er nødvendig.
Folkeoplysningsudvalget har netop afholdt en temadrøftelse om Frederikshavner Ordningen. Dette udvalg besluttede at videreformidle til Kultur- og Fritidsudvalget, at man ønsker, at forslaget til en ny ordning sigter mod en ordning, som i videst muligt omfang lægger sig op ad den hidtidige ordning, at der skabes rum for de nødvendige budgetmæssige justeringer årligt, at der arbejdes videre med konsekvenserne af 25 års-reglen med henblik på styrke foreninger med bred aldersspredning, at der ses nærmere på sammensætningen i trænertilskud (løn/transport – munderinger, gaver), samt at der kommer fokus på kursusmuligheder.
Børne- og kulturdirektøren indstiller i sagen, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter retning for administrationens udarbejdelse af forslag til ny Frederikshavner Ordning.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Revideret Frederikshavner-ordning drøftes ' til en bekendt