
Forsyningen og AVØ får nyt fælles logo
29. januar 2015 - kl. 14:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Forsyningen og AVØ starter en visuel forandring i form af et nyt fælles logo og ny hjemmeside for at markere koncernfællesskabet. Samtidig har AVØ skiftet navn til Frederikshavn Affald.
”Den visuelle forvandling understøtter den proces, hvor Forsyningen med produkterne vand, spildevand, elnet, elhandel, varme og affald i de senere år har arbejdet sig frem til at være én samlet multiforsyningskoncern, hvor de godt 200 medarbejdere har 100 procent fokus på at levere sikre forsyninger til de bedst mulige priser til vores kunder” udtaler Administrerende direktør Claus Reimann Petersen.
Det nye logos simple form indikerer, at enkelthed, tillid, pålidelighed og grundighed er grundlaget for bestræbelserne på at sikre Forsyningens ca. 43.000 kunder den bedst mulige service. Samme leverandør – samme logo – samme høje service – samme sted for kunderne at henvende sig.
”Det nye logo signalerer med sin runde form, at vi på alle vores serviceområder er bevidste om, at vi er til for dig, og vi er med dig – 24 timer i døgnet – året rundt”, slutter Claus Reimann Petersen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forsyningen og AVØ får nyt fælles logo' til en bekendt