Hør Jacob Risgaard fra Coolshop og om Danish Crown i Sæby

Hør Jacob Risgaard fra Coolshop og om Danish Crown i Sæby

28. januar 2015 - kl. 10:42 - af

Jacob RisgaardOnsdag den 4. februar inviterer Sæby Erhvervsforening til gratis gå-hjem-møde for alle på Hotel Viking. Her kan du høre Jacob Risgaard, der er gammel sæbydreng og i dag medejer af den succesfulde e-shop Coolshop.com. Du kan også høre om koncernen Danish Crown og fremtiden for slagteriet i Sæby.

Danish Crown-slagteriet midt i Sæby er med sine knap 800 ansatte kommunens største private arbejdsplads. På gå-hjem-mødet onsdag den 4. februar klokken 16.00 vil chefanalytiker hos Danish Crown Karl Christian Møller fortælle om, hvordan Sæby Slagteri indgår som en væsentlig brik i Danish Crowns danske slagteristruktur. Derfor spiller udviklingen på verdensmarkedet, konkurrenceevnen hos danske slagtesvineproducenter og Danish Crown, politiske rammevilkår og naturligvis det lokale engagement en stor rolle for udviklingen på slagteriet i Sæby.

– Danish Crown slagteriet i Sæby har stor betydning for byen og kommunen, som den største private arbejdsplads. Derfor vil vi meget gerne høre om koncernens strategi og sætte til debat, om der er noget, vi kan gøre for at Danish Crown også fremover vil eksistere i vores kommune, siger Leif Stiholt, formand for Sæby Erhvervsforening.

Sæbydreng med succes
Til mødet har Sæby Erhvervsforening også fået fat i den succesfulde forretningsmand Jacob Risgaard, der er gammel sæbydreng og i dag medejer af Coolshop.com. Han vil fortælle sin historie om, hvordan man som ung teenager i Sæby kan ende med at blive kåret som den virksomhed i Danmark, der gør det bedst på nettet foran over 20.000 andre deltagere. I dag er virksomheden i seks lande og med over 1,5 millioner faste kunder.

– Vi synes, det er yderst interessant at høre, hvordan han som lokal sæbyknægt har formået at etablere en succesfuld e-shop, som er en af de mest besøgte af sin slags. Vi ved, at han er en travl erhvervsdrivende og foredragsholder, så vi er rigtig glade for, at han kommer til Sæby denne aften, siger Leif Stiholt.

En tidligere deltager ved et foredrag af Jacob Risgaard siger, ifølge hans hjemmeside:

 Bare kanont fedt. Super ærlig og sig selv. Mange eksempler som jeg kan tage direkte med hjem og arbejde med, en kanon god historie og en vanvittig underholdende og ærlig foredragsholder.

Det er gratis for alle at deltage, og man kan tilmelde sig via Erhvervshus Nords hjemmeside, som er driftsforening for de tre erhvervsforeninger i Sæby, Frederikshavn og Skagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hør Jacob Risgaard fra Coolshop og om Danish Crown i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER