Sæby tabte på hjemmebane til Ligareserverne fra Åbyhøj

Sæby tabte på hjemmebane til Ligareserverne fra Åbyhøj

27. januar 2015 - kl. 10:03 - af

Saeby Basket med mascot_600x250Sæbys 1. division damer tabte på hjemmebane til Ligareserverne fra Åbyhøj Århus i en utrolig dramatisk kamp.

Første periode: Sæbys Charlotte Simonsen sætter kampens første scoring og bringer Sæby foran, men Åbyhøj svarer hurtigt igen, hvor de i løbet af få minutter kommer foran til stillingen 2-7. Sæby kommer dog igen, og holdene følges ad resten af perioden med en Sæbyføring på 15-13 ved periodens slutning.

Anden periode: Sæbys Christina Legaard indleder perioden med at bringe hjemmeholdet yderlig foran 17-13, men igen følger gæsterne op og får hentet ind igen til 17-17. Der bliver i perioden dømt utroligt mange fejl, og hovedsalig Sæby må tage imod mange af fejlene. Sæby får midt i perioden succes med flere at sine angrebssystemer, hvor holdet får skabt afstand til Åbyhøj, og med et minut tilbage af perioden fører Sæby nu 30-20. Men igen kommer gæsterne tilbage i kampen, således at Sæbys føring er indskrænket til 30-26 ved halvlegspausen.

Tredje periode: Åbyhøj starter perioden med et mere aggressivt forsvar, som stresser hjemmeholdet i angrebet. Sæby mister en del bolde i opspillet, som Åbyhøj udnytter til ”lette” scoringer. Efter bare fire minutter er det nu gæsterne der fører ved stillingen 32-35. Sæby er denne periode frustreret, dels af dommerkendelser og dels af manglende præcision i afslutningerne. Flere af Sæbys profiler må tage plads på bænken med fejlproblemer. Åbyhøj vinder perioden og fører nu 38-43.

Fjerde periode: Åbyhøj kommer foran efter to minutters spil 40-47, men nu prøver Sæby med et halvbane press-forsvar. Det stresser nu modstanderene, så rollerne nu er byttet om. Sæby stjæler en del bolde. Det bliver omsat til hurtige scoringer, og særlig Sæbys Signe Brandt og Line Ypkendanz er præcise i afslutningerne i starten af perioden. Gæsterne tager ”time out” for at bryde Sæbys forsvar, men hjemmeholdet skifter nu til et helbane presforsvar. Det overrasker Åbyhøj, og Sæbys Christina Legaard får sammen med en stærk spillende Signe Brandt bragt Sæby foran igen til stillingen 57-56. Med kun et minut tilbage, må Sæbys Charlotte Simonsen udgå med sin 5. personlige fejl. Åbyhøj får straffe uden at score, og Sæbys angreb giver 2 point stillingen 59-56. Med kun 16 sekunder igen får Sæby bolden på sidelinen, og angrebet skal bare holdes i gang tiden ud. Men desværre kommer der igen en uforstående kendelse fra en af dommerne, som dømmer angrebsfej på Sæbys Signe Brandt, der må udgå med hendes 5 fejl. Nu har Åbyhøj muligheden for scoring, og den udnytter de med kun seks sekunder tilbage og sætter en 3 points scoring, så kampen ender 59-59. Holdene skal nu ud i en fem minutters ekstra periode.

Ekstra periode: Uden to af holdets ”pointsguards” ser det lidt ”sort” ud for Sæby. Det bliver da også gæsterne, der bringer sig foran 59-62, men med en flot 3 points scoring sat af den unge Nina Munck, er Sæby med igen 62-62. Et talrigt hjemmepublikum gør alt hvad de kan for at ”løfte” Sæby spillerne. Sæby får stadig tildelt uforklarlige personlige fejl, som gør, at Åbyhøj kommer til straffekast flere gange. Sæbys veteran Henriette Sørensen bringer Sæby foran 66-65 med et minut tilbage. Det sidste minut er utrolig hektisk, men Sæby kan ikke forhindre Åbyhøj i at få de sidste point, så gæsterne vinder kampen 66-69.

Scoringer for Sæby: Signe Brandt 18 point, Henriette Sørensen 11, Christinna Legaard 8, Nina Munck 7, Line Ypkendanz 6, Charlotte Simonsen 6, Louise Munch 4, Cathrine Frahm 3, Marie Sörensen 2, og Chanett Frahm 1 point.

”Ærgerligt kampen blev så hektisk. Det var en meget rodet kamp, hvor der var mange besynderlige kendelser fra specielt ”anden dommeren”. Vi følte os virkelig ”bortdømt” i dette opgør. Jeg kan godt forstå spillerne var frustreret kampen igennem, men sådan er det nu en gang i mellem, men jeg tror da nok publikum fik en spændende oplevelse i Sæby Fritidscenter denne lørdag. Sæby beholder dog fjerdepladsen i rækken med lige antal point som Åbyhøj”, udtaler en ærgerlig træner Henrik Hansen efter kampen.

Holdet får nu en længere pause inden udekampen mod Odense den 28. februar.

Serie 2 Herrer.

Herrerne i serie2 mødte hjemme Brønderslev og tabte stort 40-73.
Det var et klart bedre mandskab Sæbys herrer mødte og det stod hurtigt klart, at det ville blive en vanskelig kamp. Ved halvleg var Sæby bagud hele 16-42. Holdet havde det svært mod det stærke udehold.
Efter pausen fik Sæby spillet til at fungere, men kunne aldrig indhente forspringet og tabte klart kampen.

Veteranen Sten Frederiksen var bedst for Sæby med 15 point.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby tabte på hjemmebane til Ligareserverne fra Åbyhøj ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger