Banklån – få fradrag for omkostninger

23. januar 2015 - kl. 0:05 - af

250x600 Finans6Ved at være opmærksom på løbetiden på sit banklån, kan man opnå skattefradrag for stiftelsesomkostningerne og dermed reelt låne billigere.

Det er bestemt langt fra altid, at skattelovgivningen er logisk. Eksempelvis savner det enhver logik, at løbetiden på et lån er afgørende for, om der gives fradragsret for stiftelsesomkostninger eller ej. Men i stedet for at begræde dette, kan man ligeså godt prøve at udnytte det til sin fordel.

Kort fortalt så kan man opnå fradrag for stiftelsesomkostningerne hvis løbetiden på lånet er under 2 år. Og modsat kan man altså slutte, at der ingen fradragsret er, hvis løbetiden er 2 år eller mere.

Så hvis man overvejer at optage et kortvarigt lån i banken, kan man ligeså godt se om man ikke kan snige løbetiden ned under 2 år, så man kan få et dejligt skattefradrag. Et fradrag som man i øvrigt selv skal huske at fortælle skattemyndighederne om, da det ikke automatisk indberettes.

Husk også at være opmærksom på, at kært barn har mange navne. Et stiftelsesgebyr kan hedde mange forskellige ting, når banken nedfælder det på skrift. Og det kan måske få skattemyndighederne til at stejle, hvis gebyret hedder noget andet end stiftelsesgebyr. Så hvis det er banken lige meget, så se om du ikke kan få den til at kalde stiftelsesgebyret for et – ja, stiftelsesgebyr.

Hvor meget du reelt kan fradrage afhænger af på hvilket tidspunkt af året, du har optaget lånet, og hvor meget stiftelsesgebyret udgør af lånet. Udgør stiftelsesgebyret op til 2,5 % af lånets størrelse, kan du opnå fradrag for hele etableringsgebyret i det kalenderår, hvori lånet optages. Udgør stiftelsesgebyret mere end 2,5 % af lånet, kan der i stiftelsesåret fradrages et beløb svarende til 2,5 %, uanset hvornår på året lånet optages. Den del af stiftelsesgebyret, der ikke kan fradrages i stiftelsesåret, kan fratrækkes i den resterende periode af lånets løbetid.

Men det er ikke de eneste “ukendte” fradrag man kan opnå ved kortvarige lån på under 2 år. Også en lang række gebyrer og provisioner er fradragsberettigede. Og hvilke gebyrer og provisioner er det så der er tale om? Eksempelvis er en række engangsgebyrer og provisioner i forbindelse med lån med en løbetid på under 2 år fradragsberettigede. Og hvis du har købt eller solgt en ejerbolig, vil du sandsynligvis have haft et sådant lån. I forbindelse med bolighandler vil der nemlig typisk opstå et behov for en eller anden form for mellemfinansiering hvor der stilles midlertidige kreditfaciliteter til rådighed. Det samme gælder ved byggekreditter. Problemet er blot, at pengeinstitutterne ikke indberetter disse gebyrer og provisioner til skattemyndighederne. Det skal skatteyderne selv gøre. Og da fradragene lever i bedste ubemærkethed selv blandt mange eksperter, snyder mange givetvis sig selv for fuldt lovlige fradrag.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Læs flere nyheder fra FinansBureauet her:

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Banklån - få fradrag for omkostninger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER