Åbent hus på Handelsgymnasiet Frederikshavn

18. januar 2015 - kl. 0:54 - af

HHX_600x250Torsdag den 22. januar kl. 19.00 åbner Handelsgymnasiet Frederikshavn dørene til dette års åbent hus. Traditionen tro vil lærere, gymnasievejledere, nuværende- samt tidligere elever byde de besøgende velkommen og sørge for, at alle får en god oplevelse og bliver meget klogere på, hvad en studentereksamen fra Handelsgymnasiet indeholder.

For rektor Tommy Christensen og uddannelsesleder Mette Thomsen er åbent hus hvert år en helt speciel aften, og de glæder sig over den store interesse de kommende elever og deres forældre har for Handelsgymnasiet.

De fire studieretninger – hvad skal man vælge?
”Vi glæder os til at fortælle vores besøgende om de fire forskellige studieretninger, som eleverne kan vælge imellem her på Handelsgymnasiet. På Økonomi-linjen koncentrerer vi os hovedsageligt om samfundsmæssige og økonomiske problemstillinger og -analyser. Iværksætteri-linjen er for de elever, der brænder for innovation, og som måske drømmer om at starte egen virksomhed. Iværksætteri-eleverne arbejder fx med opstart af egen virksomhed i Young Enterprise, hvor vi lige nu har elever, der dyster i regionale og nationale konkurrencer.

Eleverne Globaliserings-linjen arbejder med eksport og international samhandel. Her er studieturen til Kina på 3. år et af højdepunkterne. Sprog retter sig mod de elever, som vil være handelsstudenter med et internationalt perspektiv og med sprog som bærende fag” fortæller Tommy Christensen.

Det der er fælles for alle fire studieretninger er, at de alle giver et godt grundlag for at starte på en kort-mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Ligesom man med en studentereksamen fra Handelsgymnasiet kan vælge at starte sin ”erhvervskarriere” med en elevuddannelse, indenfor f.eks. revision, finans eller shipping m.m. supplerer uddannelsesleder Mette Thomsen.

Internationalt samarbejde er dagligdag
Udover at give de besøgende indblik i de fire studieretninger, vil de også blive præsenteret for en række af de internationale projekter, som Handelsgymnasiet deltager i.

”På Handelsgymnasiet synes vi, at det er meget vigtigt at skabe kontakter til samarbejdspartnere i andre lande. I dette skoleår har vi kontakter til flere forskellige institutioner, som vi arbejder sammen med i konkrete projekter. Det kan fx være vores samarbejde med de nordiske og baltiske lande Riga, Finland og Litauen, som er vore partnere i vores NordPlus-projekt Using IT in Teaching Foreign Languages, hvor brugen af IT i fremmedsprogsundervisningen er i fokus” forklarer Tommy Christensen.

Teori og praksis går hånd i hånd
Tema- og projektdage, som den netop afviklede økonomidag, hvor eleverne på tværs af årgange lavede en analyse af flere forskellige problemstillinger virksomheder kan stå over for, er også vigtige på Handelsgymnasiet. Casen var Danish Crown, og dagen indledtes med et besøg af Danish Crowns pressechef Jens Hansen.

”Sådan en temadag er med til at understrege, at vi lægger stor vægt på, at teori og faglighed hele tiden kobles til det praksisnære i vores undervisning. Det er meget vigtigt for indlæringen og forståelsen, at eleverne får brugt det, de lærer i praksis gennem alle tre år” påpeger Mette Thomsen, og dermed klar til at give de besøgende den helt rigtige vejledning til åbent hus.

Elitesport og skolegang går også hånd i hånd
I et samarbejde med Vendsyssel Sports College har Handelsgymnasiet elever, der dyrker idræt på eliteplan. I øjeblikket er det indenfor golf, ishockey, floorball og badminton. Leder for Sports College Preben Vejrum vil være til stede til åbent hus.

”Vi har et mangeårigt samarbejde med Sports College, og vi oplever, at det er en stor hjælp for de unge elitesportsudøvere, at de får tilrettelagt deres undervisningstimer, så de kan passe både deres skole og deres træning” afslutter Tommy Christensen. Tommy ser frem til en god og inspirerende aften, hvor også nuværende og tidligere elever vil fortælle om dagligdagen på skolen, og om hvilke uddannelsesmuligheder, der er med en studentereksamen fra Handelsgymnasiet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Åbent hus på Handelsgymnasiet Frederikshavn ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER