Biogas sikrer grøn transport af medicin

Biogas sikrer grøn transport af medicin

16. januar 2015 - kl. 0:08 - af

Groen_Bus_600x250To lastvogne drevet af biogas skal transportere medicin til sygehusene i Region Nordjylland. Løsningen er ikke blot et grønt skridt fremad for klimaet men viser også, hvordan Regionen er med til at fremme den teknologiske udvikling.

Hvad har komøg og slagteriaffald til fælles med livsnødvendig medicin? Svaret kører snart på de nordjyske landeveje, når to biogasdrevne lastvogne fra den 1. april leverer medicin fra Regionens sygehusapotek i Aalborg rundt til landsdelens sygehuse.

De to nye lastvogne betyder, at Region Nordjylland samler transporten af medicin under ét, og dermed kan anvende den grønne teknologi til gavn for klimaet. Transporten af medicin bliver i dag dels foretaget af private vognmænd og dels af sygehusenes egne biler.

– Den nye løsning med biogas betyder, at lastvognene er CO2-neutrale. Og selvom de er lidt dyrere i både indkøb og drift, har vi fra Regionsrådets side besluttet at gå forrest og støtte udviklingen og udbredelsen af miljøvenlig transport. Det vil gavne os alle sammen på sigt, præcis som det er tilfældet med de biogasbusser, vi for nyligt indsatte i den kollektive trafik i Nordjylland, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Biogas i tanken på både lastvogne og busser
Biogastank anlægget i Aalborg Øst, som Region Nordjylland og andre partnere etablerede ved indsættelsen af NTs biogasbusser på den regionale rute 73 mellem Frederikshavn og Aalborg, udbygges til at kunne tanke Regionens nye biogasdrevne lastvogne.

Biogassen kommer fra et biogasanlæg, som omdanner biomasse til biogas, der kan bruges i transportmidler. Biomassen kommer fra bl.a. husdyrgødning fra landbruget og organiske restprodukter fra slagterier og mejerier.

Region Nordjylland har fået støtte til de nye biogasdrevne lastvogne fra Energiministeriets pulje til gas i tung transport.

Fakta om klimavenlig transport
Regionen indkøber 2 lastbiler, der kører på biogas, samt 6 varebiler med den nyeste og mest miljøvenlige dieselteknologi. De nye lastvogne og varebiler opdeles i lastrummet, så de både kan transportere medicin, som står i et tempereret rum, og samtidig køre med andre varer fra Regionens centrallager i et separat rum.

Region Nordjylland er i forvejen ansvarlig for transport af bl.a. blodprøver fra landsdelens praktiserende læger, når blodprøverne skal testes på de kliniske afdelinger på sygehusene. Dermed er logistikken omkring kørsel allerede på plads, og gevinsten for klimaet tæller fra dag ét.

Region Nordjylland – landets første KlimaRegion
Region Nordjylland indgik i 2010 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive landets første KlimaRegion.

Som KlimaRegion forpligter Region Nordjylland sig til at nedbringe CO2-udledningen med 2 procent hvert år indtil 2025. Dermed yder Region Nordjylland sit bidrag til et mere bæredygtigt samfund, og tager ansvar i forhold til klimaudfordringen og de globale problemer den medfører.

Læs mere om KlimaRegion Nordjylland på www.klimaregion.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Biogas sikrer grøn transport af medicin' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER