Alle gode gange tre, Film på Sæby Museum

Alle gode gange tre, Film på Sæby Museum

16. januar 2015 - kl. 10:39 - af

Torvet 70erneFotoDet er måske ingen sag at spille for fulde huse, når lokalerne er beskedne, men man kan på den anden side ikke underdrive den store interesse, der har været for at se film på museet i Sæby.

Torsdag genudsendtes filmene for andengang, men stadig var der så stor søgning, at der ikke var plads til alle. Det blve derfor hurtigt besluttet at tage en tredje visning allerede på mandag d. 19. Januar, igen kl. 19.00.

Der har været talt om, om arrangementet burde have været afholdt i andre lokaler, men dels har søgningen til netop dette arrangement været overvældende og er kommet helt bag på arrangørerne og dels lægger det arrangørerne på sinde, at det netop er vores eget museum, der bruges til andre arrangementer. Dertil kommer, at det er et hyggeligt hus, og der opstår en helt særlig stemning, når vi sidder tæt sammen om de gamle billeder, og snakken begynder at gå.

Det er Sæby Museums Forening sammen med museet, der står bag filmaftenerne, og som til de andre aftener sælges der forfriskninger, kaffe og kage i pausen. Entreen er de beskedne 25 kroner, men ved medlemskab eller erhvervelse af medlemsskab af foreningen er der fri entre til dette, og alle foreningens øvrige arrangementer, samt til museet i Sæby og Kystmuseets afdelinger på Bangsbo, Bangsbo Fort og i Skagen hele året.

Film fra 70erne og fra Sæby Slagteri.

Mandag d. 19. Januar, kl. 19.00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Alle gode gange tre, Film på Sæby Museum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger