”Vorherre Bevares” – Fælles sogneaften i Sæby

”Vorherre Bevares” – Fælles sogneaften i Sæby

13. januar 2015 - kl. 10:34 - af

Flemming_600x250Torsdag den 15. januar kl. 19.30 kommer en rigtig historiefortæller til Sæby. Det er præst og fortæller Flemming Kloster Poulsen fra Randers, der gæster Marie­huset. Han fortæller historier fra litteratur, bibel og hverdagsliv, som kaster lys over menneskers grundlæggende vilkår, eksistens og livsforståelse. Ofte siger en fortælling meget mere end analyser og videnskab.

Flemming Kloster Poulsen er bl.a. kendt for sine stand-up bibelhistorier på en ølkasse, og søndag den 1. februar afholder han en fortællegudstjeneste i DR-kirken på DR-K.

Overskriften for sogneaftenen i Sæby er ”Vorherre Bevares!” og det er de store spørgsmål, der er på spil denne aften. Er vi bare alle sammen blevet velfærds­danskere uden tro og livsværdier? Er det hele tilfældigt? Flemming Kloster Poulsen vil svare med en collage af skarpe fortællinger om mennesker og tro i dagens Danmark. Historierne er fra aktuel litteratur: Kim Leine, Chr. Jungersen, Jette Kårsbøl og Jens Christian Grøndal. De handler om mennesker, der møder liv og død, og som prøver kræfter med barnetro og voksentvivl, ateisme, himmel og helvede. Men også om at modnes og med tiden finde identitet og livsmening. Flemming Kloster Poulsen vil binde historierne sammen med træk fra sit arbejde som præst. Tilsammen peger de i retning af en moderne genopdagelse af troens sprog og fortællinger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '”Vorherre Bevares” - Fælles sogneaften i Sæby ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER