
Personbil og kassevogn kørte frontalt sammen i Østervrå
13. januar 2015 - kl. 18:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En Toyota personbil og en Fiat kassevogn kørte i dag kl. 16.29 frontalt sammen ud for Fjeldgårdsvej 21 i Østervrå.
Føreren af personbilen – en dame først i tresserne – er af ukendte årsager kommet for langt ud over midten på den smalle vej, og da kassevognen forsøger at undvige går det galt. De støder frontalt sammen og Toyota’en ender med at holde på tværs af vejen.
Falck betragtede føreren af Toyota’en som teknisk fastklemt, hvilket vil sige, at man pga. evt. skader på chaufføren, vælger at klippe hende fri.
Hun er efterfølgende bragt til Ålborg Sygehus, mens manden i kassevognen er kørt til Hjørring Sygehus til kontrol.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Personbil og kassevogn kørte frontalt sammen i Østervrå' til en bekendt