Nødkald viser lav testprocent<br>…

Nødkald viser lav testprocent

7. januar 2015 - kl. 11:58 - af

FHK_Logo_cmykPå baggrund af den vedtagne tilsynspolitik i Frederikshavn Kommune gennemføres der årligt en kvalitetsundersøgelse af kommunens leverandører jf. Servicelovens § 83. Undersøgelsen har overordnet til formål at kortlægge, om leverandøren overholder de regler og retningslinjer, som er foreskrevet i den gældende leverandørkontrakt.

Socialudvalget skal på sit kommende møde i dag, den 7. januar, behandle en sag med overskriften ”Kvalitetsundersøgelse 2014 – Nødkald” – i sig selv måske ganske harmløs formulering, men virkningen kan vise sig fatal, hvis nødkaldet svigter.

Det hænger sammen med et resultat af en kvalitetsundersøgelse af kommunens ”nødkalds-leverandører” i starten af december måned, som viser en generel lav procent. Analysen og de tilhørende resultater af undersøgelsen er sammenfattet ved, at man ser på, hvor mange procent af den enkelte leverandørs nødkald, der bliver besvaret.

Det perfekte og optimale resultat er 100 %, idet leverandøren er forpligtet til at teste nødkaldet ved alle sine borgere mindst én gang om måneden for at sikre, at det virker efter hensigten.

En forklaring på de relativt lave testprocenter kan ifølge Beredskabet være, at leverandøren ikke gennemfører testen korrekt. Når en test gennemføres ved at trykke på borgerens nødkald, der er placeret på eksempelvis borgerens håndled, går der et signal over til en boks placeret tæt på en telefon. Denne boks udsender nogle høje lyde, som markerer, at nødkaldet er iværksat. Dette kan dog afbrydes ved at trykke på boksen, men da registreres nødkaldet ikke som gennemført. Derfor kan den enkelte plejer være i den tro, at når boksen udsteder den høje lyd, så er nødkaldet gennemført, og for ikke at forstyrre en kollega med en test, afbryder man kaldet.

Dette kan således være årsagen til det utilfredsstillende resultat, som undersøgelsen viser, og det kan tillige være årsagsforklaringen, når man ser, at det er alle leverandører, der ligger lavt i deres testprocent. Så intet tyder derfor umiddelbart på, at leverandørerne ikke gør, hvad de skal.

Ingen leverandør nåede i nærheden af 100 %. Faktisk nåede kun MG Hjemmehjælp og Aktiv Hverdag med henholdsvis 70 % og 52 % over halvdelen af det ønskede.

Forvaltning og politikere ønsker på baggrund af ovenstående resultater, at der gennemføres en ny undersøgelse i starten af 2015. Forud for denne undersøgelse udsendes der en procedure til alle leverandører vedrørende korrekt test af nødkald. På den måde udelukkes det, at der er tale om en procedurefejl ved fremtidige undersøgelser af nødkaldet.

Det er samtidig væsentligt at bemærke, at Center for Social- og Sundhedsmyndighed ikke har modtaget nogen klager eller henvendelser fra borgere eller pårørende angående manglende respons på nødkald fra de enkelte leverandører. Dette peger derfor ligeledes i retning af, at resultatet bunder i en procedurefejl frem for, at leverandøren ikke gennemfører test af nødkald, som de er forpligtet til.

Social- og Sundhedsdirektøren indstiller til Socialudvalget, at udvalget tager kvalitetsundersøgelsen til efterretning, og at der snarest udføres en ny undersøgelse vedr. test af nødkald, samt at leverandørerne orienteres om den tekniske procedure angående tjek af nødkald forud for kommende undersøgelse. Perioden for en sådan ny undersøgelse vil naturligvis være leverandørerne ubekendt.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nødkald viser lav testprocent
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER