Kombineret 10. klassetilbud<br>…

Kombineret 10. klassetilbud

7. januar 2015 - kl. 0:09 - af

Frederikshavn_Raadhus_600x250_5036Et nyt tilbud for unge på falderebet af skolen og en ungdomsuddannelse synes at være på vej i Frederikshavn Kommune, nemlig et kombineret 10. klasseforløb.

Det skal Børne- og Ungdomsudvalget drøfte på sit næste møde den 8. januar, og det sker på baggrund af, at der med oprettelse af erhvervsuddannelse for 10. klasse (EUD10) har været afholdt møde mellem Frederikshavn Kommune, SOSU Nord, EUC Nord samt Frederikshavn Handelsskole.

Ifølge Folkeskolelovens § 19e kan Kommunalbestyrelsen, ”… ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.” Undervisningen skal organiseres, så eleverne efter skoleåret

har afsluttet såvel 10. klasse som første del af erhvervsuddannelsernes grundforløb! Eleven skal opfylde optagelseskravene til erhvervsuddannelserne for at påbegynde forløbet.

Såfremt det realiseres i Frederikshavn Kommune, vil førnævnte 4 parter indgå i aftalen. Tilbuddet, der er beskæftigelsesrettet, vil henvende sig til unge, som ønsker en kombination af teoretisk og praktisk undervisning. Det mere fleksible, kombinerede 10. klassetilbud erstatter den tidligere 20/20-ordning, som bestod af 20 ugers undervisning i folkeskolen og 20 ugers undervisning på en erhvervsuddannelses grundforløb.

Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget beslutter, at Center for Unge undersøger muligheden for at starte et kombineret 10. klassetilbud fra skoleåret 2015/16.

Det eksisterende 10. klassecenter i Frederikshavn Kommune er i dag samlet på den tidligere Hånbækskole på Hånbækvej i Frederikshavn. Der er i øvrigt åbent hus den 15. januar.

Tekst af Per Rye

—–

Hvis man vil læse mere om det nuværende 10. klassecenter i Frederikshavn Kommune, kan det ske via dette link.

Hvis man som et supplement ønsker at nærlæse notatet, som henhører til drøftelser og planlægning af et 10. klasseforløb, kan det ske herunder:

Notat vedr. forberedelse af EUD10 og 10. klasse kombineret

Lovgivning:
Det er kommunal forpligtigelse til både at oprette et 10. klassetilbud jf. Folkeskoleloven af 16. juni 2014 § 19b-19d, samt at udbyde EUD10 jf. Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 samt Folkeskoleloven af 16. juni 2014 § 19.

I forbindelse med EUD reformen skal kommunalbestyrelsen tilbyde følgende jf. §19j:

”Alle kommuner forpligtes til at udbyde EUD10. Det skal ske som led i kommunernes gældende forpligtigelse til at

tilbyde 10. klasse til unge under 18 år. Organiseringen af de forskellige 10. klassetilbud er inden for rammerne af

lovgivningen op til den enkelte kommune.

Målgruppe EUD10:

EUD10 er et uddannelsestilbud for unge, der ved afslutningen af 9. klasse ikke lever op til adgangskravene på 02 i dansk og matematik. Disse unge vil ikke fra august 2015 kunne påbegynde en erhvervsuddannelse uden en opkvalificering af deres kompetencer og færdigheder – de skal gøres uddannelsesparate til erhvervsuddannelse.

For EUD10 skal det tilstræbes at alle, der er i den primære målgruppe for EUD10, jf. Folkeskolelolen af 16. juni 2014 § 19 j, kan optages. Elever i EUD10 skal indstille sig til prøve i dansk og skriftlig matematik, hvis de ikke havde mindst 02 i gennemsnit ved 9. klasseprøven i hvert af fagene ved starten på EUD10.

Fokus på EUD10 er at gøre eleverne uddannelsesparate samt løfte deres færdigheder i dansk og matematik. Samtidig skal de introduceres for de fire nye hovedområder, som i fremtiden vil blive indgangene på er-vervsuddannelserne. 30 % af tiden på EUD10 skal foregå på erhvervsuddannelserne, hvor af der skal være indeholdt 6 ugers brobygning.

I forbindelse med EUD reformen kan kommunalbestyrelsen tilbyde følgende jf. §19e:

Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grund-forløb. Eleven skal opfylde optagelseskravene til erhvervsuddannelserne, for at kunne påbegynde forløbet.

Ved lovændringen blev den hidtidige ordning, hvor kommunalbestyrelsen kunne tilbyde 10. klasseforløb, som bestod af 20 ugers undervisning i folkeskolen og 20 ugers undervisning i en af erhvervsskolernes grundforløb (gl. 20/20 ordning), således ændret til et mere fleksibelt forløb.

Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten i et kombineret 10. klasse og erhvervsskoleforløb. Endvidere skal kommunalbestyrelsen fastlægge kriterier der skal lægge til grund for optagelse, hvis der er flere ansøgere, der ønsker at benytte tilbuddet, end der er plads til i ordningen

I udkast til Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,

om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10.klasseordningerne EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, 10.klassebekendtgørelsen fremgår det bl.a.:

Stk. 2. Når kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om

samarbejdet om EUD10, jf. folkeskolelovens § 19 j, stk. 5, skal det ske således, at der er tilvejebragt praktiske muligheder

for, at eleverne kan introduceres til alle de erhvervsfaglige hovedområder. stk. 3, i relevant omfang, og således at det

tilstræbes, at den introducerende undervisning, så vidt muligt finder sted på en institution, der udbyder

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af folkeskolelovens § 19 j i den valgfri del af EUD10 tilbyde fag og

undervisningsaktiviteter, der introducerer til erhvervsuddannelsernes hovedområder:

1) Omsorg, sundhed og pædagogik

2) Kontor, handel og forretningsservice

3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser

4) Teknologi, byggeri og transport

Stk. 4. Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt

med konkrete erhverv, som hovedområderne relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til praksis

ved at beskæftige sig med metode, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner fagområderne. Undervisningen skal

indeholde uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver uddannelsesparate, herunder

fagligt, socialt og personligt afklarede og motiverede til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kombineret 10. klassetilbud
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER