
Travl nat for politiet i Nordjylland…
6. januar 2015 - kl. 11:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De mange indbrud er foregået flere steder i Nordjylland, både nord og syd for Limfjorden, men i gl. Sæby kommune har der kun været et enkelt, det var på en landejendom på Aalborgvej i Dybvad. En gerningsmand blev anholdt på stedet af politipatruljen og en anden blev anholdt på en anden adresse efter søgning med politihund.
Tyvene havde forsøgt at stjæle en bil på adressen.
Det drejer sig om en 26-årig mand fra Flauenskjold og en 32 årig mand fra Havndal/Udbyhøj. De 2 tyve er anbragt på politistationen i Frederikshavn, og lokalpolitiets efterforskning skal vurdere om de 2 anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Travl nat for politiet i Nordjylland...' til en bekendt