
Træningsskydning på Jagtcenter Nord
6. januar 2015 - kl. 5:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På Jagtcenter Nord, der ligger på Dyrhedenvej 16 syd for Sæby, er der tre træningsskydninger i januar. De ligger på lørdagene 17. – 24. og 31. januar fra 10 – 13 for alle tre dages vedkommende.
I februar er samme procedure blot på lørdagene 7. – 14. – 21. og 28.
Det er flugtskytterne og jægerne, der holder skydefærdighederne ved lige. Hvis man er interesseret i at vide hvordan, man kommer i gang med denne sport, møder man op på dagen og spørger efter formand Klaus Jensen, der så vil være behjælpelig med det fornødne for at komme i gang. I de sidste par år, er det glædeligt, at flere unge kvinder har fattet interesse for sporten.
Hvis man ikke er interesseret i at skyde, men bare kigge på skal man huske høreværn, inden man bevæger sig ud på skydebanerne. Hvis man ikke ejer et høreværn, kan man få hjælp og vejledning i klubhuset.
Det årlige kommunemesterskab i jagtskydning for hold afvikles samtidig med træningsskydning lørdag 7. februar med start 10.00.
Hver skytte på holdet får 24 lerduer med 6 duer i hver retning som bagduer, venstre- og højre sideduer samt spidsduer. Hvis vejret bare er nogenlunde, kan flere af kommunens skytter godt være heldige og nedlægge alle 24 lerduer i 24 skud, men det kræver dog noget forhåndstræning for at kunne levere et sådant resultat.
Efter skydningen er der uddeling af guld, sølv og bronzemedaljer, til de vindende hold.
Tekst og fotos Cille Strøm.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Træningsskydning på Jagtcenter Nord' til en bekendt