Ny friskole ser dagens lys<br>…

Ny friskole ser dagens lys

4. januar 2015 - kl. 11:04 - af

Bestyrelse Agersted FriskoleI Agersted er ikke alle kede af, at Brønderslev Kommune har valgt at lukke byens folkeskole. Her har man nemlig dannet en ny friskole, og man ser den nye skole som en unik mulighed for at skabe et ganske særligt skoletilbud til byens og oplandets børn.

Ovenpå efterårets høringsfase besluttede byrådet i Brønderslev på et møde i midten af december at lukke Agersted Skole. En beslutning, som vækker undren i det lille lokalsamfund, hvor man kender og respekterer betydningen af at have en lokal skole.

– Vi ved, hvad det betyder for en lille by at have sin egen skole, fortæller Marlene Hedegaard, der bor i Agersted og er medlem af den nye Agersted Friskoles bestyrelse: – Vi kender skræmmebillederne og dem vil vi naturligvis gerne undgå bliver en realitet her i vores by. Men den nye friskole er ikke bare en protest-skole. Det handler mere om det nære, om de værdier, der ligger i at vores børn kan gå i en god, lokal skole. At de kan cykle i skole sammen med deres kammerater, at de kan følges ad i SFO eller klub, når de har fri og at de kan gå i klasse med de børn, som bor i området. Det giver en nærhed og en tryghed, som der ligger stor værdi i for os, siger Marlene Hedegaard.

I første omgang nedsatte byen en styregruppe, som efter en stiftende generalforsamling blev afløst en den syv mand store bestyrelse samt de to suppleanter, der har arbejdet intenst med at få friskoleplanerne ført ud i livet. Og der er mange brikker, der skal falde på plads. Det handler om økonomi, tilladelser, ansøgninger, bygninger og meget mere, men også på det pædagogiske plan har arbejdet budt på udfordringer. En af de store opgaver har nemlig været udarbejdelsen af skolens værdigrundlag, som nu ligger klar.

– Det har været virkelig spændende at være med til at udarbejde et værdigrundlag for den skole, som skal blive så stor en del at vores børns liv, fortæller Marlene Hedegaard og fortsætter: – Det har været en enestående mulighed for at skabe en skole, der både vægter høj faglighed, fællesskab og trivsel, og hvor hver enkelt elev anerkendes og har værdi. Dette har vi selv kunne gøre, fordi vi skaber en friskole, hvor vi selv kan være med til at fastsætte rammerne. Derfor har vi også valgt at bygge på innovativ undervisning og en skolehverdag, der tilbyder eleverne nye måder at lære på.

Prisen ikke afskrækkende
Men hvad koster alle herlighederne så? Når en friskole starter op er mange bekymrede for, om de nu kan få råd til at melde deres børn ind. Til det siger bestyrelsesformand Jakob Hassingboe:
– En friskoles økonomi er afhængig af opbakning og frivillige indsatser. Agersted Friskole får en støtteforening, som indsamler penge og laver arrangementer, der kan være med til at finansiere driften og dermed sænke prisen. En friskole får tilskud pr. elev, ligesom en folkeskole. Vi har lavet budget og beregnet prisen, således at vi så vidt muligt kan få alle med. Det er tilmed muligt at søge friplads, både til skolen og børnehaven.

Indskrivningsfest 9. januar
Den 9. januar 2015 er der skoleindskrivning på Agersted Friskole. Det markeres med en indskrivningsfest, med kaffe og kage, hoppeborg, en stor indskrivningsbog og andre festligheder, som man i byen glæder sig meget til.
Netop nu er bestyrelsen på udkig efter den helt rigtige skoleleder til Agersted Friskole og med at forhandle en aftale om bygningerne på plads. Når det arbejde er afsluttet, skal der ansættes lærere, pædagoger og andet personale, så alt er klar til første skoledag til august 2015.

Bestyrelsesformand Jakob Hassingboe opfordrer folk til at henvende sig, hvis de er interesserede i at høre mere om den nye friskole. Man kan også besøge Agersted Friskoles hjemmeside eller finde skolen på Facebook. Her vil der løbende blive opslået ny information.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny friskole ser dagens lys
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER